Danmark er blandt de få lande, der er blevet tilbudt at låne et panda-par af Kina.

Med sin bamsekrop, søvnige charme og bløde pels har den kinesiske kæmpepanda lige præcis den dér nuttede x-faktor, der gør den til hele verdens yndlingskrammedyr.

Det ved magthaverne i Kina. Derfor bruger de bjørnene som en slags diplomater. Kineserne låner eller lejer pandaer ud til zoologiske haver i lande, der ifølge Kina på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til at modtage en bjørn eller to i det, der bliver kaldt det kinesiske pandadiplomati.

17 zoologiske haver uden for Kina har i dag pandabjørne til låns. Og næste gang er det Danmarks tur til at få et pandapar, der skal bo i Zoologisk Have i København.

Aftalen om de to pandaer, som indtager Zoologisk Have i København til næste år, kom i stand i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 2014. FOTO: KELD NAVNTOFT
Aftalen om de to pandaer, som indtager Zoologisk Have i København til næste år, kom i stand i forbindelse med Dronningens statsbesøg i 2014. FOTO: KELD NAVNTOFT
Vis mere

Zoos direktør Steffen Stræde vil stå klar til tage imod med åbne arme og frisk, hjemmedyrket bambus fra en vestsjællandsk planteskole.

»For os handler det i høj grad om at kunne deltage i arbejdet med at sikre pandaen, men selvfølgelig vil vi også kunne se frem til flere gæster,« siger han:

International superliga

»Det her betyder, at vi kommer op i den internationale superliga af zoologiske haver. Og det er sikkert, at uanset hvor gode politiske relationer der er mellem Danmark og Kina, så får en zoo som vores kun panda- erne, fordi vi har det fornødne faglige niveau.«

 

Steffen Stræde vurderer, at det nye anlæg til de to bjørne fra et avls- og forskningsprogram i Chengdu kommer til at koste 90-100 millioner kroner. Dertil kommer en årlig drift på omkring ni millioner kroner i de 15 år, lejeaftalen varer.

Heraf går det, der svarer til en million dollar, tilbage til Kina, hvor de bliver brugt til at fremtidssikre pandaerne og bevare deres naturlige levesteder i bambusskove. Altså op mod 235 millioner kroner i alt for at få og kunne fremvise pandaer på dansk jord.

USAs daværende præsident Richard Nixon besøgte Mao Zedong i 1972. Med hjem fik han to pandaer. Foto: AFP
USAs daværende præsident Richard Nixon besøgte Mao Zedong i 1972. Med hjem fik han to pandaer. Foto: AFP
Vis mere

Men det handler ifølge eksperter og iagttagere om meget mere end videnskabeligt netværk, avl og forskning, når kineserne udlåner bamser i typisk ti eller 15 år.

Det handler om det, der på kinesisk bliver kaldt guanxi – netværk, relationer, tætte bånd og forbindelser. Panda-udlån besegler på symbolsk vis et særligt godt forhold mellem Kina og et andet land, når det handler om business og politik.

Aftalen om pandaer på Valby Bakke blev underskrevet i forbindelse med et dansk statsbesøg i riget i midten i af 2014. To år forinden i 2012, var en kinesisk delegation bestående af hele 13 ministre og med selveste præsident Hu Jintao i spidsen, på statsbesøg i Danmark. Danmark eksporterede i 2014 varer og tjenester til Kina og Hongkong for 57,2 milliarder kroner, hvilket svarede til 5,6 procent af den samlede danske eksport.

Australien har verdens største forekomst af uran - og to kinesiske pandaer i Adeleide Zoo. Foto: reuters
Australien har verdens største forekomst af uran - og to kinesiske pandaer i Adeleide Zoo. Foto: reuters
Vis mere

Ifølge Kina-ekspert Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet er det set med kinesiske øjne et adelsmærke for et land at blive tilbudt pandaer.

»Kineserne siger med pandaerne, at relationerne er gode, og at lige præcis det land, der får tilbudt pandaer, er med i en gruppe af lande, der nyder særlig kinesisk tillid,« siger han.

Så Norge skal ikke regne med at få tilbuddet?

»Næppe,« griner han med henvisning til det kølige forhold mellem Norge og Kina siden tildelingen af Nobels fredspris til den kinesiske dissident Liu Xiaobo i 2010.

Artiklen fortsætter under billedet

40 års kinesisk-malaysisk diplomati udløste også to pandaer. Foto: Epa
40 års kinesisk-malaysisk diplomati udløste også to pandaer. Foto: Epa
Vis mere

Ifølge Clemens Stubbe Øster- gaard afspejler pandaerne, at ’relationen mellem Danmark og Kina nok aldrig har været bedre end i dag’. Han fremhæver bl.a. statsbesøget i 2012 og det danske ditto i 2014. Dertil kommer, at den tidligere chef for den europæiske afdeling i Kinas udenrigsministerium i dag er ambassadør i Danmark, ligesom det »ikke var tilfældigt«, at chefen for den nye panasiatiske udviklingsbank, kinesiske AIIB med 57 medlemslande, som noget af de første valgte at aflægge Danmark et besøg.

Mærsk spiller en stor rolle

Hvorfor bliver Danmark prioriteret så højt af Kina?

»De mener, de kan lære noget af vores måde at løse samfundsopgaver på,« vurderer han:

»Og så er der en række store danske firmaer, der er tæt integreret i kinesisk økonomi. Mærsk varetager en stor del af Kinas fragt og eksport og er et af få udenlandske firmaer, der har licens til at stå for sin egen transport i Kina. Mærsk har en rolle, der helt sikkert har betydning for det dansk-kinesiske forhold.«

Noget for noget

I 2013 beskrev forskere fra engelske University of Oxford i tidsskriftet ’Environmental Reviews and Case Studies’, hvordan panda-diplomatiet har udviklet sig. Forskerne taler om tre forskellige faser, hvor pandaer til at begynde med blev brugt til at knytte politiske bånd og siden til at skabe økonomiske alliancer.

Yuan Zi nyder en isklump med honning i  Beauval zoo. Pandaen landede i Frankrig i forbindelse med en energiteknologisk aftale. Foto: AFP
Yuan Zi nyder en isklump med honning i  Beauval zoo. Pandaen landede i Frankrig i forbindelse med en energiteknologisk aftale. Foto: AFP
Vis mere

I den første fase frem til 1980erne var pandaer mest af alt goodwill-ambassadører. Bl.a. forærede formand Mao i 1972 præsident Nixon og USA et pandapar, og to år senere var det premierminister Heath og Storbritanniens tur. I alt gav kineserne i 1957-1983 ni lande 24 pandaer.

I 1980erne gik der big business i pandaerne. Kineserne begyndte at udleje dem til udenlandske zoologiske haver. For typisk 50.000 dollar om måneden pr. dyr lejede otte zoologiske haver i 1984-1987 pandaer af Kina.

Efterspørgslen blev angiveligt udløst, da Kina udlånte to pandaer til Los Angeles’ zoo i forbindelse med OL i 1984. Ikke mindst naturorganisationer kritiserede disse udlån, fordi de var i modstrid med de internationale regler om, at truede dyr som pandaer kun må handles med videnskabelige eller beskyttelsesmæssige formål.

Det bidrog til, at kineserne i løbet af 1990erne valgte at lease dyrene ud på langtidskontrakter og bruge pengene på avl og beskyttelse.

I 2008 blev pandahøjborgen i Sichuan ramt af et richter 8-jordskælv, der ødelagde næsten en femtedel af pandahabitatet og gik hårdt ud over hele det kinesiske avlsprogram.

Skotland har teknologi og råstoffer - samt han-pandaen Yang Guang (Solskin)i Edinburgh Zoo. Foto: AFP
Skotland har teknologi og råstoffer - samt han-pandaen Yang Guang (Solskin)i Edinburgh Zoo. Foto: AFP
Vis mere

Skælvet ramte i øvrigt på det værst tænkelige tidspunkt på året. Nemlig i løbet de blot 24-72 timer om foråret, hvor hunnerne lader sig bestige.

Det betød, at pandaerne blev tildelt en ny rolle i det kinesiske diplomati. Styret i Beijing begyndte at tilbyde pandaer til lande, som Kina var på diplomatisk god fod med og havde store økonomiske interesser i. Lande med teknologier og råstoffer.

Skotterne fik pandaer, det samme gjorde lande som Frankrig, Japan, Canada og Singapore. Siden er bl.a. Malaysia og Belgien også blevet medlemmer af pandaklubben.

Malaysia fik dyrene overdraget i maj 2014 i anledning af 40 års diplomatiske forbindelser mellem de to lande. Overdragelsen blev dog en lille måned forsinket, da der opstod kortvarige diplomatiske forviklinger efter Malaysia Airlines flight 370s styrt på vej fra Kuala Lumpur til Beijing.

Samtidig med at canadierne i 2011 modtog panda-parret Er Shun og Da Mao, indgik de aftale med Kina om at levere uran frem til 2025. Der blev ligeledes skrevet under på aftaler om eksport af sælkød, mens et kinesisk statsfirma købte olievirksomheden Opti Canada for 2,1 milliarder dollar. På samme måde med de to pandaer i Frankrig. Det lån faldt sammen med bl.a. energiteknologiske aftaler mellem de to lande for 20 milliarder dollar, skriver forskerne.

Uran og bjørne

De engelske forskere noterer sig, at der i den nyeste form for pandadiplomati ser ud til at være en særlig sammenhæng mellem udlån af bjørne og forekomsten af uran i modtagerlandene. Kineserne satser stort på atomkraft, og Kinas behov for uran kan allerede i 2020 være større end det, landet selv har i undergrunden. Australien har verdens største forekomster af uran og har siden 2009 haft to pandaer boende i Adelaide.

Selv om Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen er alt andet end begejstret over styret i Beijing, kan han, som han siger, ’ikke hidse mig op’ over pandaerne, der kommer til København.

Nogenlunde samme melding kommer fra formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen.

Han minder dog om, at mange af de vilde pandaer lever i et områder »der er en del af det tibetanske kulturområde«.

»Men området har længe været under kinesisk indflydelse,« siger han.

Den tibetanske forbindelse

Så der er en tibetansk forbindelse?

»Ja, Kina har ingen interesse i at oplyse, at det her område oprindeligt er tibetansk,« fortæller han:

»Jeg er ikke modstander af pandaer kommer til Danmark. Men jeg er modstander af, at Danmark ligger på maven for Kina, hvilket pandadiplomatiet også er en lille del af.«

Forskerne sammenligner pandadiplomatiet med en gammelasiatisk tradition, hvor sultaner gav sjældne hvide elefanter til andre herskere, de var eller ville være på god fod med. Elefanterne var hellige, og de nye ejere forpligtede sig såvel økonomisk som moralsk til at holde dem i live.

Men, som forskerne skriver, så er pandadiplomatiet af i dag kommet for at blive og vil i fremtiden blive brugt endnu mere af kineserne.

»Forvaltningen af pandaen vil, mere end nogensinde, være resultatet af et kompleks og dynamisk samspil mellem marked, politik og naturbeskyttelse,« forudser de.

Zoo i København forventer at kunne præsentere pandaerne i slutningen af 2017.