Debatten om indvandrere, danskhed og parallelsamfund er for alvor blusset op igen, efter en ny opgørelse fra Danmarks Statistik for nylig viste, at der nu er hele postnumre i Danmark, hvor indvandrere og efterkommere udgør flertallet, blandt andet i 2620 Brøndby Strand, hvor 51 procent af befolkningen i dag er indvandrere eller efterkommere.
Det fik det borgerlige flertal i Folketinget til at vedtage det heftigt debatterede forslag V38 med ordlyden:
'Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i i boligområder i Danmark’.
I de kommende år frem vil den udvikling forstærkes. I 2050 vil knap 20 procent af Danmarks befolkning være indvandrere og efterkommer mod i dag cirka 13 procent. Det viser tal, som BT har trukket hos Danmarks Statistik.
Tendensen til at indvandrere og efterkommere bor i afgrænsede områder vil sandsynligvis forstærkes i takt med befolkningsudviklingen, og vi vil formentlig se en yderligere skævvridning i de kommuner, hvor der i dag bor relativt mange indvandrere og efterkommere, vurderer Hans Oluf Hansen, ekspert i demografi og lektor emeritus ved Københavns Universitet.
»Hvad der vil ske fremover, kan ingen naturligvis vide, men hvis man ser på den resistente befolkning – det vil sige befolkningen med lovligt ophold i Danmark og dennes etniske sammensætning uanset statsborgerskab - så vil gruppen med ikke-dansk baggrund forventeligt komme til at optræde med større vægt fremover i de kommuner, hvor der i forvejen er en stor andel af indvandrere i dag,« siger Hans Oluf Hansen og tilføjer, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være en rigtig dansker.
Dansk Folkepartis udlændinge og- integrationsordfører Martin Henriksen kalder udviklingen en ‘katastrofe uden lige’.
»Det går stærkt, og det går den forkerte vej. I 2050 vil de store problemer, vi i dag har med integrationen, bliver endnu større,« siger han.
Dansk Folkeparti har ikke formuleret en øvre grænse for, hvor stor en andel af befolkningen, indvandrere og efterkommere højst bør udgøre.
»Men vi mener, at antallet allerede er for højt i dag. Deri ligger selvfølgelig også, at et tal på 20 procent er alt, alt for mange, og at det skal bringes ned, blandt andet ved at begrænse tilstrømningen og få gang i nogle hjemsendelser. Ellers vil vi se alt for mange områder, hvor flertalskulturen ikke er dansk,« siger han og tilføjer:
»Allerede i dag er indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, og erfaringen viser desværre, at det ikke bliver bedre med tiden. Samtidig ser vi desværre en manglende vilje fra ikke-vestlige indvandrere fra især muslimske lande til at tage flertalskulturen til sig. I stedet lukker nogle indvandrergrupper sig om sig selv, og så har vi opskriften på en fiasko.«
Det store flertal af indvandrere i Danmark søger imidlertid ikke sammen i bestemte boligområder, fordi de ønsker at bo sammen med personer med samme etnicitet eller kulturelle baggrund, som deres egen. Det viser et forskningsprojekt, som Hans Skifter Andersen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, afsluttede for halvandet år siden.
»Den allervæsentligste årsag til den her segregation (opsplitning, red.) er, at danskerne fravælger de her områder. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvor mange indvandrere, der er i et område, og hvor mange danskerne, der flytter ind. Jo flere indvandrere der er, jo færre danskere flytter ind,« siger Hans Skifter Andersen.
Når danskerne ikke ønsker at flytte ind i de almene boliger, som ligger i de postnumre, hvor der i forvejen er en stor andel indvandrere og efterkommere, så åbner det ifølge Hans Skifter Andersen op for, at indvandrere kan få en bolig
»Der er selvfølgelig nogle, der gerne vil bo ved siden af familier og venner, men der er ikke noget, der tyder på, at indvandrere gerne vil bo ved siden af landsmænd.«
Enhedslisten politiske ordfører mener, at Martin Henriksen (DF) måde at tale om indvandrere på forstærker de skel mellem danskere og indvandrere, som han selv ønsker at nedbryde.
»Jeg bliver faktisk vred. Menneskers etnicitet og baggrund er ikke et problem i sig selv. Dansk Folkeparti skader integrationen, når de sætter lighedstegn mellem kriminalitet og etnicitet. Overrepræsentation skyldes først og fremmest socio-økonomiske forhold, og så er der en lille del, der ikke kan forklares med kendte faktorer som lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Pernille Skipper og tilføjer:
»Hvis vi skal gøre noget godt for integrationen, må vi få Dansk Folkeparti til at forstå, at man godt kan være en god og nyttig samfundsborger, uanset hvilken etnicitet man har. Som det er nu, gør Dansk Folkeparti problemerne med integrationen større. For hvem gider at være en del af fællesskabet, når man hele tiden får at vide, at man ikke passer ind?«
