Børneopsparinger kan være penge lige ud af vinduet. Men du kan stadig få junior-formuen til at vokse, hvis du går efter den bedste rente eller investerer pengene

I mange børnefamilier er der tradition for at lægge penge til side løbende, så ungerne kan få lidt med sig, når de engang flyver fra reden. Så er der måske råd til et boligindskud, nogle møbler eller en Asien-rejse.

Men som forældre skal man ikke regne med, at opsparingen automatisk vokser sig til en kæmpe formue, som barnet kan hæve på sin 18-års fødselsdag.

En ny undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk står bag, viser nemlig, at en traditionel børneopsparing kan være en decideret dårlig forretning. På grund af de ekstremt lave renter bliver både afkast og en del af opsparingen i nogle tilfælde ædt op af inflationen.

Men hvis du kigger dig omkring og undersøger markedet, har du stadig mulighed for at få ungens formue til at yngle.

Renteforskel

Den bedst mulige rente på en almindelig børneopsparingskonto fandt Forbrugerrådet Tænk hos Basisbank og Rise Sparekasse. Her er der 1,5 procent i garanteret årligt afkast.

Hvis man indbetaler det maksimale beløb på 36.000 kroner med 3000 kroner årligt i barnets 12 første leveår, giver det for begge banker et renteafkast på i alt 7.421 kroner, og der vil så stå 43.421 kroner på børneopsparings-kontoen, når barnet fylder 18 år.

»Selv om renten generelt set er lav, når man placerer pengene på en børneopsparingskonto, så er der stadig noget at gå efter set over en længere opsparingsperiode. Så der er god grund til at kigge sig for,« siger Lars Baadsgaard, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk.

Den laveste rente blev fundet hos Arbejdernes Landsbank. Her lyder afkastet på 0,28 procent.

»Det giver ikke meget mening at vælge et produkt, hvor man over 18 år får en rentegevinst på 1.259 kroner. Selv om inflationen er lav, er der ikke meget håb om, at opsparingen har bevaret sin værdi med så lav en rente,« siger Lars Baadsgaard.

Arbejdernes Landsbank forklarer, at banken har valgt at prioritere anderledes.

»Det er rigtigt, at vi på ingen måde ligger i toppen, når det kommer til renten på vores børneopsparing. Vi har valgt at prioritere anderledes i vores samlede pakke af services og tilbud, og derfor er det blandt andet gratis at være kunde hos os, gratis at have betalingskort og adgang til net- og mobilbank,« siger Jesper A. Nielsen, der er forretningschef i Arbejdernes Landsbank.

Investér pengene

Som et alternativ til den traditionelle børneopsparing kan forældre vælge en såkaldt pulje-ordning hos de fleste banker. Her investerer banken ens opsparing i henholdsvis aktier og obligationer. På den måde påtager man sig en højere risiko, men der er også mulighed for et langt højere afkast.

Hos Nordea har der eksempelvis været et gennemsnitligt afkast på 6,2 procent fra 2007 til 2016 - og det er vel og mærke henover finanskrisen, hvor afkastet i et enkelt år (2008) faldt til minus 19 procent.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen råder derfor forældre til at overveje muligheden for at oprette en pulje-opsparing.

»Pengene bliver investeret, uden at man skal røre en finger. Og i puljer bliver der jo investeret meget bredt, så det er ikke sådan, at man spiller hasard med børnenes penge,« siger hun.

Professor i økonomi hos Copenhagen Business School, Michael Møller, argumenterer for, at forældre bruger pengene til noget helt andet - f.eks. til at betale dyr gæld af.

»Når renten er tæt på nul procent, så er den skattemæssige begunstigelse ved, at man ikke betaler skat af renten meget lille. Og folk kan pludselig få brug for penge, hvis de f.eks. skal flytte. Så er det lidt irriterende at have bundet 36.000 på en børneopsparing, når man skal ud og låne penge i banken til otte procent i rente,« siger professoren.