BAG PLANKEVÆRKET: Hells Angels har indtaget Esbjerg med Jørn 'Jønke' Nielsen i spidsen. Den morddømte toprocker viste BT. rundt i den 10. danske afdeling af, hvad de selv kalder en motorcykelklub.
En bil holder allerede og venter uden for den sortmalede gitterport, da en kronraget mand i dynejakke kommer ud. Han famler lidt med lågen, stopper op og sender et langt, skeptisk blik efter de to personer, han har fået øje på et par meter bag bilen. En lyshåret pige med en blok i hånden og en høj mand med et kamera over skulderen
- De er okay, Bønne, de har en aftale.
En lidt større mand er kommet ud af huset og trækker os med et fast håndtryk inden for gitterporten og det massive mørkbejdsede plankeværk, der agerer fæstning omkring rockerborgen. Bag os bliver porten lukket, og på toppen af trappen foran det røde murstenshus kommer en tæt mand i nylon-joggingsæt og lædervest nu til syne.
- Velkommen til. Jeg er lige blevet færdig med min morgenmad, siger Jørn ' Jønke' Nielsen fra trappeafsatsen.
Vesten ser ud til at være af ældre dato og kan vist ikke længere lukkes.Men på venstre bryst lyser et mærke kridhvidt og vidner om, at det sirligt er blevet syet på for nylig.' Esbjerg' står der.
Selv beskriver de sig som en motorcykelklub og et broderskab, der består af fredelige og tilforladelige mænd.
Uden for plankeværket vækker navnet Hells Angels andre associationer.Dybt kriminelle, samfundsnassere og narkobagmænd er blot nogle af de prædikater, man kunne klistre bag på lædervestene.
Så sent som i fredags blev toprockeren Brian Sandberg idømt 11 år og 10 måneders fængsel for drabsforsøg, mens 14 medtiltalte rockere fra Hells Angels og AK81 fik mellem tre og 15 års fængsel.
Onsdag afslørede en oversigt fra Skats særlige bandeenhed, at over halvdelen af landets personer med tilknytning til Hells Angels og Bandidos er på offentlig forsørgelse.
Nu har den 10. HA-afdeling så slået rod i Danmark. I juli 2011 åbnede rockerborgen for enden af en vej, der nærmest fungerer som grænse mellem et villakvarter og et industriområde i det østlige Esbjerg.
Det er her, en af HAs absolutte top-profiler Jørn ' Jønke' Nielsen i den næste tid skal husere. Og det er her, han har budt B. T. indenfor til et sjældent kig bag murene i den flade, røde rockerborg.
Vi har ret til at forsvare os
- Vi foretager os sjældent noget, som andre folk ikke gør, forklarer Jønke.
For enden af en lang, dunkel gang skal vi sidde på hver sin side af et enormt bord i sort, blank granit.
Uden lys fra lamperne og med persiennerne nede placeres vi i magelige og kæmpestore kontorstole i sort læder.
Kan du forstå, hvis folk har en anden opfattelse af jer, end du selv har?
- Frygten for os bliver skabt og fastholdt af medierne. Vi er voldelige, hvis vi bliver angrebet, det lægger vi ikke skjul på. Vi er i vores fulde ret til at forsvare os, og det er vi rigtig gode til, siger han.
- Det samme gælder, når B. T. skriver om rockere på overførselsindkomster. Halvdelen af Danmarks arbejdsduelige befolkning er jo på overførselsindkomst, så rockerne skiller sig overhovedet ikke ud på det punkt.
Jønke vil hellere tale om den gode modtagelse, som esbjergenserne har givet dem. Og om at flaget, som vajer i haven, er en gave fra en Esbjerg-borger.
Efter at HA har meldt sin ankomst i byen, har der været to voldsomme gadeslagsmål mellem HA og Guardios Diablo, som er en støttegruppe til rivalerne Bandidos. Det har ført til visitationszoner og til ransagninger fra politiet, men som Jønke selv fortæller, var der ikke andet at komme efter i den nye rockerborg end nogle slagvåben.
Vi bliver i Esbjerg
Hvorfor har I egentlig slagvåben, hvis I er så fredelige?- Slagvåben er et godt og moderat forsvar. Vi regner jo ikke ligefrem med hjemmerøverier, men vi passer på ' the neighbourhood', lad os sige det sådan. Vi har ret til at være her helt uden diskussion. Og jeg kan love dig for, at vi bliver her, siger Jønke.
Rundvisningen i det dunkle klubhus begynder på et badeværelse, hvor gulv-fliserne stadig skinner vådt efter en gulvmoppe, og hvor en kraftig lugt af klorin bider i næseborene. Hernæst et pinligt rent kontor, hvor nogle få papirbunker sirligt er lagt på række på skrivebordet. Det er herfra, Jønke arbejder. Han er rockerborgens sekretær, som han siger.
Et utal af døre på hver side af den lange gang fører ind til værelser med nedrullede gardiner og et pletvist møblement. En skummadras med en sovepose, en sofa, en sortmalet køjeseng. I flere af rummene ligger sammenrullede unge mænd og sover, og to trekvartsenge i samme rum med to sæt dyner på hver vidner om, at sovepladsen kan være trang. De sover, fordi de har holdt vagt om natten, forklarer HA-medlem Chris Jensen, der følger med på den guidede tur, og som selv først lige er stået op på grund af nattevagt.
Vi holder altid vagt
Hvorfor har I brug for at holde vagt?
- Fordi det her er et HAklubhus. Vi holder altid vagt. Der kan være en masse forsmåede mennesker derude, og vi er en stor gruppe med stor kontaktoverflade. Vi passer på os selv, tager Jønke over.
Op til klubhusets bar grænser en fjernsynsstue, som foruden et fladskærms-tv også er dekoreret med en mindre skærm, der viser overvågningsbilleder fra området.
En marmortrappe fører os ned i den lavloftede kælder, der til Chris Jensens store stolthed huser et techno-rum.
Militærcamouflagen hænger så lavt fra loftet, at man nær får det i ansigtet, og det grønne kunststof står i yderst iøjnefaldende kontrast til det indianertema, der præger resten af techno-rummet.
Næppe indrettet af nogen kvindehånd, noterer en kvindehånd på blokken.
Broderskab med plads til kvinder
Kommer her aldrig nogen kvinder?
- Du ser ikke piger på den her tid af dagen. Men var du kommet i aften, ville der helt sikkert være piger. De er vel på arbejde eller laver andre ting nu. Men altså, vi er jo også et broderskab, forklarer Jønke.
Husets sidste rum er nået. Vaskemaskiner snurrer på højtryk, og udslåede tørrestativer er tunge af HA-dekorerede T-shirts og sweatshirts. Et par træningsbænke og nogle håndvægte ved den ene væg. De har kun boet her nogle måneder og er stadig i gang med indretningsfasen, påpeger Jønke.
- Du kan bare skrive, at det her er et motorcykelværksted, foreslår han.
- Det bliver det med tiden.
