Lige nu viser sæsonprognoserne, at temperaturerne i april, hvor påsken ligger 5.-9. april, bliver en halv grad over gennemsnitstemperaturen for måneden. Til gengæld ser det ud til, at det vil regne væsentligt mere end normalt for den måned.
I stedet skal vi glæde os til pinse, der ligger 26.-28. maj. Maj bliver i gennemsnit en halv til en hel grad varmere end normalt, og det vil kun regne halvt så meget, som det plejer at gøre i maj. Sommermåneden juli bliver hverken varmere eller koldere end den gennemsnitlige temperatur for måneden, som er 19,8 grader.
Videnskab eller hokuspokus?
Men langtidsprognoserne kan ikke sige noget om, hvornår på måneden, det vil regne, eller om temperaturerne vil være meget høje nogle dage og lavere andre, eller om den ekstra plusgrad vil være jævnt fordelt over hele måneden.
Men er langtidsprognoserne videnskab eller det rene hokuspokus?
Ifølge meteorolog på TV2 Vejret Anders Brandt viser langtidsprognoserne, hvordan vejret sandsynligvis bliver, men de er langtfra sikre.
- Sæsonprognoser skal tages med et kæmpe forbehold. De viser, hvordan vejret med størst sandsynlighed bliver, men de tager også meget ofte fejl, og nogle gange rammer de helt ved siden af, sige Anders Brandt.
Ser man på, hvad langtidsprognoserne viste tilbage i slutningen af november 2011, så viste beregningerne slet ikke det kolde vintervejr, vi har lige nu.
Læs også: Sådan bruges prognoserne
Læs også: Fire blæste spørgsmål til meteorologen
Prognoserne har taget fejl
- Ingen af prognoserne, hverken de amerikanske eller de europæiske, har set den her februarkulde komme. Kulden dukker først op i langtigsprognoserne, når den allerede er her. Selv i prognosen fra januar er den ikke med, fortæller Anders Brandt og fortsætter:
- De europæiske sæsonprognoser viste også, at de to seneste vintre i 2010 og 2009 ville blive milde, og det blev nogle af de hårdeste vintre, vi har haft. Min erfaring er, at det er cirka fifty-fifty, om prognoserne rammer rigtigt, siger Anders Brandt.
Der kan også være stor forskel på, hvad de amerikanske- og de europæiske prognoser viser.
- Lige nu er den europæiske prognose helt til hest. Den har ikke forudset den kulde, vi har nu, men den har sagt, at temperaturerne for december, januar og februar i gennemsnit vil være 2,6 grader højere end det normale gennemsnit for de tre måneder. December og januar har været milde. Den første frost kom først engang i januar. Så alt i alt kan det godt være, at gennemsnitstemperaturen for alle tre måneder alligevel ender med at være 2, 6 grader over normalen. Og så får prognosen måske alligevel ret, selvom den ikke forudså denne februarkulde, siger han.
