Den danske astronaut Andreas Mogensen er fredag klokken 09.38 ankommet sikkert til Den Internationale Rumstation (ISS).

Sammenkoblingen mellem ISS og Sojuz-fartøjet, som Andreas Mogensen har tilbragt to døgn og 34 jordomrejser i, forløb uden problemer og blev koblet til rumstationen fire minutter før det planlagte tidspunkt klokken 09.42.

Andreas Mogensen skal tilbringe otte dage på ISS, hvor han skal udføre en række videnskabelige opgaver. Ud over at udskifte en gammel rumkapsel, skal han udføre fysiologiske tests, der vil kortlægge, hvilken effekt vægtløshed har på kroppen.

Hør Andreas Mogensne fortælle om Soyuz: