Fotograf: Holger Hertzum-Larsen. Kilde: Kolding Stadsarkiv.
Fotograf: Holger Hertzum-Larsen. Kilde: Kolding Stadsarkiv. Foto: Fotograf: Holger Hertzum-Larsen.

Da de tyske soldater marcherede hjem efter Danmarks befrielse 5. maj 1945, stod danskerne med knyttede hænder i lommerne. Hadet var enormt. Men soldaterne havde ikke alt med sig. I Danmark efterlod de børn med danske mødre. Mange tusinde børn, der måtte leve med konsekvenser af deres fædres gerninger.

I de officielle registre står 5.579 danskere registreret med en dansk mor og en tysk soldat som far. Men de officielle tal er langt fra dækkende. Formanden for Danske Krigsbørns Forening, Arne Øland, er dykket ned i de mange faderskabssager fra krigen, hvor der er mangelfulde eller forkerte registreringer. Hans forskning peger på, at mørketallet er enormt.

- Jeg har belæg for, at der er mindst 10.000 tyskerbørn. Men jeg vil tro, at der er mere end 12.000, siger formand Arne Øland, der i en årrække har forsket i emnet.

Arne Ølands forening har hjulpet 700 danskere med at finde deres rødder. Men der er stadig mange, der ikke kender til deres tyske ophav.

- En meget stor del af tyskerbørnene aner det stadig ikke, siger Arne Øland

Professor Anette Warring fra Roskilde Universitet har forsket i Tyskertøserne. Hun forklarer, at tyskerbørnene oplevede det had, som deres mødre blev udsat for i efterkrigsårene.

- Der var en direkte forbindelse mellem behandlingen af moderen og barnet. Børnene blev en del af efterkrigsopgøret, der handlede om hævn og fordømmelse i et forsøg på at rense ud, siger Anette Warring.

KØB BT FREDAG OG LÆS:

- De hemmelige tyskerbørn' - den fulde historie om børn af tyske soldater i Danmark 

- 'Ingen fortalte sandheden' om Svend Erik Laursen, der i mere end 50 år troede, at han var forældreløs

- 'Jeg fik en spand lort i hovedet' om hvordan det var at vokse op som tyskerbarn


ORDET ER DIT: Har du også oplevet, at børn af tyske soldater blev lagt for had?
SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook