____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den spektakulære kæmpeblomst 'Amorphophallus Titanum', som betyder 'stor, deform penis' er sprunget ud.

Den enorme blomst, der nu er 190 cm, begyndte at folde sig ud natten til fredag. Blomsten står i Palmehuset i Botanisk Have i København og ventes at stå i fuld flor ved 11-12-tiden fredag.

Ud over at være verdens største blomst, er den også kendt for at stinke helt forfærdeligt af råddent kød.  Ifølge gartner i Botanisk Have i København Rasmus Kloster, der i 11 år har passet blomsten, er den begyndt at lugte.

- Den lugter allerede nu, men jeg forventer, at lugten først bliver rigtig kraftig i løbet af dagen, siger Rasmus Kloster.

Se video senere i dag på bt.dk: Sådan så det ud, da penisblomsten sprang ud

Hvis man vi se den eksotiske blomst, skal man ifølge gartneren helst gøre det i dag.

- Det er i dag den står flottest og lugter mest. men man vil også kunne se den i weekenden. Herefter begynder blomsten at falde sammen, og så visner den væk, siger Rasmus Kloster.

Botanisk Have holder fredag åbent fra kl. 10 til kl 20. Lørdag og søndag kan blomsten ses fra kl. 10-18.



Er du på mobilen, så se penisblomsten vokse her.