Tirsdag blev landets bedste kager og brød kåret på Rådhuspladsen i København ved den 15. udgave af Danmarks bedste brød og kager.

I år skulle dommerne vælge mellem 371 brød eller kageprodukter for at udvælge 10 nominerede kager i kategorierne, bagt tærte, kransekagestykke og tørkage. Dagens absolutte vinder blev konditoriet La Glace, hvor to ansatte hver især satte sig på to 1. pladser og en 3. plads i kagekategorierne.

Og da vinderne - endelig - var blevet udråbt, kunne det efterhånden utålmodige publikum endelig gå til biddet og smage på de lækre sager.