Danmark har fået nye officielle kostråd for første gang i otte år. Før skulle vi huske otte kostråd - nu er det ti.

I dag følger kun få procent af danskere de hidtidige kostråd til punkt og prikke. Mange kender dog til kostrådenes budskaber om mere frugt og grønt og mindre fedt og sukker. Alligevel kniber det gevaldigt for danskerne, at gøre viden til handling.

Det er især sukker, fisk og grøntsager, det kniber med at få spist i de rette mængder. Og det er hovedsageligt personer med en kort uddannelse, som er længst fra at efterleve rådene.

Klinisk diætist forklarer, hvad de nye kostråd betyder:

Er du på mobilen, se videoen her

Det fortæller Gitte Gross, der er chef for DTU Fødevareinstituttets afdeling for ernæring.

- Fra vores kostundersøgelse ved vi, at de kortest uddannede mænd spiser mindre frugt og grønt, mindre fisk, men mere smør, margarine og olie end dem med lang uddannelse. De drikker også flere sukkerholdige sodavand, siger Gitte Gross.

Men det er ikke kun folk med en kort uddannelse, der  ikke følger kostrådene. Langt de fleste danskere bør kigger en ekstra gang på de nye kostråd. Og overveje deres kost.

Kostrådene er en rettesnor til at få en sund balance i det, man spiser og drikker i hverdagen. Det er ikke slankeråd, men råd til, hvordan man bedst får de næringsstoffer og vitaminer, man har brug for, og hvordan man bevarer normalvægten.

Men selvom danskerne har haft forskellige kostråd siden engang i 1970'erne, så går vi vores egne veje, når det kommer til mad.

Mange danskere lever fortsat meget usundt, hvilket tydeligt ses på antallet af overvægtige danskere.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen 47 procent af danskerne overvægtige og 13 procent er svært overvægtige.

Usund kost er skyld i mange livsstilssygdomme som diabetes 2, for højt blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, hvilket øger risiken for blodpropper.

Ca 245.000 danskere har diabetes 2, omkring 950.000 danskere lider af forhøjet blodtryk. Og omkring 1,6 millioner danskere mellem 25-65 år har forhøjet kolesterol.

Fødevarepolitisk ordfører i Forbrugerrådet Camilla Udsen siger, at man, hvis danskerne skal blive sundere, skal gøre det nemmere at tage det sunde valg.

- Man skal indrette supermarkederne, så det sunde valg er det nemme valg. Detailhandlen har en vigtig rolle her. Og på fast food restauranterne burde der ved siden af prisen stå, hvor mange kalorier maden indeholder. Det er vigtigt, at forbrugerne får oplysningerne på det rigtige tidspunkt, siger Camille Udsen.

Fødevareminister Karen Hækkerup (S) siger til BT, at de usunde danskere er den største udfordring.

- De usunde er en stor udfordring, fordi de ikke rigtig gider bruge energi på at læse om sunde kostvaner. Men vi skal sørge for, at øge deres sundhed, ved at gøre nogle af deres daglige valg lettere. For eksempel ved at det mest underlødige mad bliver sundere. Der skal være mulighed for et sundt alternativ, når man køber fast food og industrien skal skrue ned for salt og sukker i maden, siger Karen Hækkerup, som mener, at de sunde muligheder skal realiseres gennem partnerskaber med supermarkeder og fødevareindustrien.

Karen Hækkerup ser også gerne, at det bliver lettere at spise en sund frokost.

- Det kan gøres ved, at supermarkederne laver madpakke-hjørner, hvor man samler de sunde ingredienser til madpakken. Og ved at vi får kantinerne på arbejdspladser og institutioner til at lave mad, som følger kostrådene, siger ministeren.