Der bliver længere og længere mellem de unge, der fravælger militæret og aftjener deres værnepligt i børnehaver eller som rengøringsassistenter. Derfor overvejer regeringen, om ordningen skal skrottes, skriver Avisen.dk.

Fra 2007 til 2011 er antallet af militærnægtere faldet fra 304 til 99. Det er det laveste antal, siden ordningen blev til.

- Tallet afspejler, at flere unge ønsker sig en karriere i militæret, fordi det er populært at være soldat, og fordi der ikke er særligt mange job at få i det civile på grund af krisen. Jeg tror, at der er flere årsager til, at tallet er så lavt, lyder det fra Bettina Flittner, der leder Militærnægter-administrationen, til Avisen.dk.

Socialdemokratiet er klar til at se på, om ordningen, der koster to millioner kroner i administration, skal ende på kirkegården sammen med værnepligten, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) helst ser suspenderet.

- Det vil være helt naturligt, at vi ser på ordningen - om den skal overleve eller ej - når vi skal have afgjort, om værnepligten skal ændres til en værneret, mener den socialdemokratiske Bjarne Laustsen, der er regeringspartiets ordfører på området, til Avisen.dk.

Men Venstre vil ikke nedlægge ordningen.

- Vi har ingen aktuelle tanker om at afskaffe militærnægter-ordningen. Ligesom vi heller ikke har tænkt os at tillade, at værnepligten bliver afskaffet, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Til gengæld er landets to største partier enige om at glæde sig over, at langt de fleste af nutidens rekrutter er frivillige.

- Det kan virke paradoksalt, at vi har så få militærnægtere herhjemme i en tid, hvor Danmark har deltaget i krige i både Irak, Afghanistan og Libyen. Efter min mening er det positivt, at forsvarets rekruttering fungerer så godt, siger Bjarne Laustsen, der er Socialdemokratiets forsvarsordfører.

Han mener, at det er Forsvarets Dag - der har erstattet den gammeldags session med unge mænd i underbukser på rad og række i landets gymnastiksale - der skal have æren.

Det er en lov fra 1917, der skaber ensartede regler for behandlingen af militærnægtere.

I den står der sådan her:

»Værnepligtige, for hvem militærtjeneste af enhver art (...) må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for militærtjeneste.«

Antallet af danske militærnægtere toppede under slutningen af Vietnam-krigen. Dengang nægtede i snit 4.000 danske mænd om året at bære våben, og i stedet arbejder de typisk som medhjælpere i børnehaver og på sygehuse eller som museumsbetjente.

BNB