Det mener Lisbeth Zornig fra Huset Zornig, som arbejder med udsatte børn.
Hun er rystet over Louise Østergaards nye bog, hvor hun beskriver sit forhold til den purunge Yahya Hassan.
Og især er hun rystet over reaktionerne på bogen.
- Udefra set er det klamt. Det er ulækkert.
Så kontant beskriver Zornig forholdet mellem den 38-årig kvindelig lærer og kontaktperson og hendes 16-årig elev, som bliver beskrevet i lærerens Louise Østergaards nye roman 'Ord.'
Eleven - en ung Yahya Hassan - blev senere forfatter og har lagt landet og salgslisterne ned med sin debut-digtsamling, og nu har også hans kontaktperson Louise Østergaard skrevet en roman.
Centralt i den står forholdet til den nu landskendte Hassan. Et forhold, som Hassan også har beskrevet i sine digte og som i vidt omfang er blevet set som en litterær romance og ikke som et seksuelt overgreb, og det forarger Lisbeth Zornig.
- Louise Østergaard indleder en relation til et barn, som er i en meget sårbar situation. Hun var hans kontaktperson, da de indledte forholdet, og set ud fra et generelt børneperspektiv, så er det der en klassiker. Det er der ingen medier, der har fanget, siger hun og fortsætter:
- Det havde måske set anderledes nu, hvis det havde været en pige, der havde indledt et seksuelt forhold til sin mandlige pædagog. Så tror jeg, man havde set på det på en helt anden måde og ikke som en seksuel romance, siger Zornig.
For hende er det helt tydeligt, at der er tale om en seksuel krænkelse og et overgreb i juridisk forstand og et forhold, der normalt også bliver fordømt som moralsk forkasteligt af omverdenen. Men Zornig tager fejl i, at der er tale om et overgreb i juridisk forstand.
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage, kender kun sagen fra medierne, og vurderer, at en kontaktperson ikke kan dømmes efter straffelovens paragraf 223 - den såkaldte ’lærerparagraf’. Det er professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, enig i:
- Det er meget tvivlsomt, om der overhovedet er noget som helst strafbart i deres forhold. Paragraffen omfatter ikke kun lærere, men det skal være noget, der minder lidt om det, og en kontaktperson er jo sådan set ikke én, der har ansvar for den pågældendes opdragelse, siger Jørn Vestergaard.
Det provokerer dog Lisbeth Zorning at forholdet mellem specialskolelærer Louise Østergaard og den nu landskendte digter Yahya Hassan bliver fremstillet som et eventyr. Zornig er chokeret over, at ingen reagerer på det faktum, at der er tale om en seksuel krænkelse af et barn, der er i et afhængighedsforhold til en voksen, som han burde kunne have tillid til.
- Hvorfor var der ingen, der reagerede, da Yahya Hassan skrev sin bog. Jeg harcelerer over de manglende reaktioner. Her har vi at gøre med noget, som, hvis det ikke var Yahya Hassan, og hvis han ikke var en ung mand, så ville vi se det som en krænker, der havde skrevet en bog, pointerer hun.
Zornig kan slet ikke overskue konsekvenserne for de mange udsatte 16 - 17-årige piger og drenge, hvis det pludselig blev legalt for de professionelle voksne, der har ansvaret for dem, at indlede et seksuelt forhold til dem.
- Så ville der virkelig være risiko for udnyttelse af mange unge mennesker.
Både forfatter Jørgen Leth og socialdemokraten Jeppe Kofod mærkede på deres egen krop, hvor hård den offentlige fordømmelse kan være, når man indleder seksuelle forhold til en mindreårig. Leth mistede sit job på TV2 og sin titel som konsul, og Kofoed måtte trække sig fra sine ordførerposter.
Forskellen tror Lisbeth Zornig skal forklares i kønnet.
- Vi ser ikke Yahya Hassan som et udsat barn, fordi han er mand. Vi har mødt ham i en stærk position. Og når vi når ind i kunsten, så er der meget højt til loftet.
Lisbeth Zornig understreger, at hun ikke har læst Louise Østergaards bog, og at hun derfor udtaler sig om det principielle i sagen.
Det er også vigtigt for hende at pointere, at hun hilser bogen velkommen i debatten.
- Det er en vigtig bog. Vi hører meget sjældent krænkerens stemme. Bogen kan hjælpe os til at forstå, hvorfor den slags ting sker. Der er altid en grund. Det er jo de færreste mennesker, der gør noget for bevidst at skade andre mennesker. Derfor er det vigtigt at høre historien fra den voksnes og krænkerens synsvinkel: Hvorfor sker det her? Så vi kan blive klogere. Så vi kan italesætte det og måske kan vi undgå, at det sker en anden gang, siger Zornig.
