Hver gang du køber en pakke koteletter, ribbensteg eller flæsk, er der stor sandsynlighed for, at svinekødet er befængt med den multi-resistente bakterie, MRSA CC398. Det viser en ny laboratorie-test, som Forbrugerrådet Tænk har gennemført.

I alt blev 25 pakker med dansk svinekød undersøgt, og i otte af produkterne blev der fundet MRSA.

»Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund overfor en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers fremmarch,« siger Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk.

Jan Dahl, der er chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, som repræsenterer landmændene, er enig i, at der skal fokus på problemet. Han mener dog ikke, at en yderligere begrænsning af antibiotika nødvendigvis er løsningen:

»MRSA er et problem, og det skal håndteres, og vi mener, at man primært skal sætte gang i initiativer til for eksempel forbedring af hygiejnen, der forhindrer landmanden i at sprede MRSA-smitten fra besætningerne og ud i samfundet. På den måde vil vi kunne opnå den største effekt med de færreste ressourcer.«

Læs meget mere om sagen i BT tirsdag eller log ind på BT PLUS og læs meget mere

* Sådan undgår du at blive smittet.

* De mest udsatte mennesker

* Her er bakterierne fundet