Udslidte kollegaer, for lidt tid til opgaverne og et arbejdspres, der er så hårdt, at det får en til at bryde sammen i gråd. Det er hverdagen for jordemødre på Odense Universitetshospital ifølge en ny rapport fra Arbejdstilsynet.
Det skriver TV 2 Fyn på baggrund af rapporten, som mediet har fået aktindsigt i.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af to besøg på afdelingen i december og bygger på interviews med jordemødre såvel som ledende medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter.
Ifølge TV 2 Fyn siger de ansatte, at de i 80-90 procent af tilfældende ikke når de opgaver, de egentlig skal, fordi arbejdspresset er så stort. Rapporten beretter også om travle dage, hvor de ansatte kan være på arbejde i op til 16 timer i streg, og kan være tvunget til at blive på fødestuer i otte timer uden pause.
Det kan også ske, at en jordemoder i princippet skal være på to fødestuer på samme tid, og de ansatte fortæller også, hvordan det er helt normalt at have flere ekstra-vagter hver måned, fordi der mangler bemanding.
Alt sammen til gene for de fødende kvinder, som jordemødrene ikke føler, de kan give den tilstrækkelige hjælp.
Et generelt problem
Selvom rapporten koncentrerer sig om fødegangen i Odense, er problemet med stressede jordemødre desværre langtfra enkeltstående, forklarer formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.
»Alle har oplevet større travlhed end rimeligt, og nogle har måske været mærket mere af mangel på vikarer. Generelt må man sige, at hvis man undernormerer på afdelinger, hvor man skal tage sig af mennesker i deres vigtigste livsøjeblikke, så kommer det dårligt tilbage,« siger hun til BT.
Lillian Bondo tror dog på, at situationen bliver bedre fremover, da man i seneste finanslov har afsat 200 millioner kroner over de næste fire år til at forbedre forholdene på landets fødegange.
»Jeg er selvfølgelig forfærdeligt ked af det på mine kollegaers vegne, når kravene overstiger bemandingen. Men vi skal også huske, at den her rapport er lavet, hvor det ser allerværst ud, og det er muligt at gøre noget ved det nu med den pulje, der blev vedtaget på sidste års finanslov. Derfor går jeg stærkt ud fra, at man er i gang med at ændre bemandingen allerede,« siger Lillian Bondo.
Chefjordemoder: Genkender ikke grædende medarbejdere
På Odense Universitetshospital anerkender chefjordemoder Anette Lund Frederiksen, at der er meget travlt på fødeafdelingen, men hun er ikke enig i billedet af, at jordemødrene på afdelingen græder på arbejdet.
»Jeg kan ikke kende et billede af en jordmoder, der bryder ud i gråd. Det er min opfattelse, at man selvfølgelig kan være påvirket af hårde forløb, og det kan gøre, at man kan føle sig magtesløs og blive ked af det, men jeg oplever, at jordemødrene er gode til at tage vare på hinanden og løfte sammen,« siger Anette Lund Frederiksen, der dog anerkender, at hun ved, at folk er pressede.
»Jeg er vidende om, at der er situationer, hvor jordemødre går fra arbejde og synes, det var hårdt, enten efter en travl vagt eller et hård forløb, men jeg sidder ikke og tænker, at jeg møder ind med en flok, der ser kede ud af det. Der er generelt en høj moral.«
Hun understreger dog, at arbejdet som jordemoder i høj grad er præget af stresssituationer, der kan være svære at planlægge sig ud af.
Arbejdstilsynet har givet hospitalet to udkast til såkaldte påbud, der går på dels travlhed på afdelingen og dels afdelingens kaldesystem. Det skal Odense Universitetshospital nu kigge på og meddele Arbejdstilsynet, hvad man mener om udkastet til påbud, og hvordan man eventuelt vil bearbejde problemerne. Egentlig var fristen den 3. maj, men hospitalet har fået fristen udsat til 1. juni, da man ikke har haft tid til at se ordentligt på rapporten endnu.
Søgt om højere bemanding
Odense Universitetshospital har allerede gjort krav på de afsatte finanslovsmidler og håber på, at der kan komme en højere bemanding fremadrettet.
»Gennem regionen har vi sendt en ansøgning til Sundhedsministeriet om højere bemanding. Vi har søgt om otte jordemødre mere, og vi har rykket regionen men ikke fået besked på, hvornår vi får svar,« fortæller chefjordemoder Anette Lund Frederiksen.
Formanden for Jordemoderforeningen understreger også, at man fremover vil holde et skarpt øje med, om de afsatte midler nu rent faktisk kommer til at gavne, der hvor de skal.
»Vi skal være optimistisk uden at være naive, og vi holder selvfølgelig øje med, hvilke penge der bliver tilført, og at der ikke bare bliver sparet et andet sted, for det er et problem i den offentlige sektor, at man tilfører penge ét sted og så tager fra et andet. Og så hjælper det ikke,« siger Lillian Bondo.
