Rygestop kvæler banko

Efter et år med rygeloven sætter den sine spor. Flere og flere bankocentre lukker på grund af rygeforbuddet, men også fordi flere spiller på nettet.

Bankocentre over hele landet lukker i dette efterår, og rygeforbuddet får en del af skylden.

Det kan måske true det økonomiske fundament for mange idrætsforeninger, som delvis lever af tilskud fra bankospillene. Men Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har intet overblik over, hvad de færre bankospil betyder for klubberne.

Siden rygeloven gjorde det umuligt at gennemføre bankospil med gang i røgfanerne har flere og flere støtteforeninger til idrætsklubber med banko som primær aktivitet drejet nøglen om.

Oluf Danielsen fra støtteforeningen bag bankospillet i Rækker Mølle, som nu lukker efter 17 år, siger, at rygeloven har medvirket til, at der kommer færre til banko, men at også spil på internet er en del af årsagen.

En af landets mest kendte banko-eksperter, den 72-årige Banko-Carl med det borgerlige navn Carl P.J. Christensen og fra Vordingborg, har turneret 32 år med sit eget bankoshow, men mener ikke, at den manglende mulighed for at ryge er noget ubetinget problem.

- Tværtimod kan det være en fordel, for mange af de ældre kan ikke tåle røgen, siger han til Ritzau.

Han mener, at en del bankoarrangører måske bruger rygeloven som en undskylding for at lukke og at der er brug for fornyelse.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: