Det er med god grund, hvis 38-årige Andreas Mogensen mærker en snert af frygt ved at sætte sig op i Soyuz-raketten, der onsdag morgen skyder ham ud på hans længe ventede rum-mission. Der er nemlig altid en risiko for, at noget kan gå galt, når man sætter sig op i en rumraket, forklarer astrofysiker.

»Hvis det ikke går godt i morgen, onsdag, så er det selvfølgelig en traumatisk hændelse, der vil stå i tydeligt i dansk rumfartshistorie fremover, men jeg kan ikke forestille mig, at det skulle ske,« forklarer astrofysiker Michael Andersen fra Niels Bohr Instituttet.

Læs også:

Der er en lille risiko for, at det ikke kommer til at gå godt, når Andreas Mogensen onsdag morgen klokken 06.37 sætter sig op i rumraketten, der har kurs mod rummet og den internationale rumstation ISS. Specielt under opsendelsen, hvor raketten på få minutter bliver adskilt i flere dele, er der størst risiko for, at noget kan gå galt, lyder det fra Michael Andersen.

»Hvis raket-trinene ikke antænder og separerer, så betyder det, at rumskibet ikke når den højde, den skal. Det betyder, at de risikerer at brænde op i atmosfæren,« forklarer astrofysikeren.

Læs også:

1700 Soyuz-raketter er blevet sendt af sted siden 1960erne og 1970erne. Kun to gange er det gået galt ifølge Michael Andersen.

»Sandsynligheden for, at der vil ske en ulykke, er under én promille. Risikoen for, at han ikke kommer godt igennem det, er det samme som, hvis en person ikke overlever 10 år i trafikken,« lyder det fra Michael Andersen.

Læs også:

Andreas Mogensen har venner og familie med til affyringsområdet i Kasahkstan. Hustruen Cecilie Beyer og moderen Lisa Bjerregaard er begyndt at blive nervøs for sønnens mission, nu når den store dag nærmer sig. Lisa Bjerregaard havde endda tårer i øjnene, da der onsdag blev afholdt pressemøde.

»Det er selvfølgelig dejligt, at Andreas' store drøm nu går i opfyldelse. Men personligt havde jeg nu foretrukket, at han var blevet på Jorden,« har Lisa Bjerregaard fortalt Berlingske.

Hvad er du bange for?

»At han ikke kommer tilbage,« lød det kortfattet fra hende.

Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard, fældede en tåre for sønnen under tirsdagens pressemøde.
Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard, fældede en tåre for sønnen under tirsdagens pressemøde. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Der er meget på spil onsdag. Der skrives dansk historie, når Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet. Finanseringen for opsendelsen står den europæiske rumorganisation, ESA for, og den danske stat har ikke været inde over det pengemæssige.

Michael Andersen er overbevist om, at Andreas Mogensens rum-mission kommer dansk rumfart-industri til gavn.

»Det, at få en dansker op i rummet, kan sammenlignes med, hvis en dansker vinder en nobelpris. Det er en milesten for dansk rumfart, og sammen med Ørsteds-satelliten er det det største, der er sket, at vi nu får en astronaut op i verdensrummet,« siger Michael Andersen.

Pressemøde i Baikonur kosmodome i Kasakhstan. Det sidste offentlige møde med de tre astronauter samt deres backups inden de i morgen skal sendes op til ISS (International Space Station). Fra venstre: Aydyn Aimbetov, Sergei Volkov og Andreas Mogensen.
Pressemøde i Baikonur kosmodome i Kasakhstan. Det sidste offentlige møde med de tre astronauter samt deres backups inden de i morgen skal sendes op til ISS (International Space Station). Fra venstre: Aydyn Aimbetov, Sergei Volkov og Andreas Mogensen. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard, fældede en tåre for sønnen under tirsdagens pressemøde.
Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard, fældede en tåre for sønnen under tirsdagens pressemøde. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Konen Cecille Beyer under pressemødet.
Konen Cecille Beyer under pressemødet. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

De nærmeste siger på gensyn til Andreas Mogensen, der onsdag morgen sendes ud på rum-mission.
De nærmeste siger på gensyn til Andreas Mogensen, der onsdag morgen sendes ud på rum-mission. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere