Der er ikke meget sporhund over hende, som hun løber dér med sit bamsede ansigt og hvalpede bevægelser. Men tag ikke fejl. Den ni uger gamle rottweilerhvalp Lille My kan blive en af Danmarks skarpeste snuder. Og måske redde liv.
Hendes ejer, hundeinstruktør og forfatter Jan Vestergaard, der driver Egely Hunde i Kølkær ved Herning, har nemlig store ambitioner med hvalpen. Hun er nøje udvalgt og er, siden hun var blot 24 timer gammel, målrettet blevet trænet. På sigt skal Lille My nemlig ved at snuse til dampen af en urinprøve kunne afgøre, om urinprøvens ejermand har prostatakræft.
»I virkeligheden er størstedelen af almindelige hunde i stand til at lugte den slags, hvis de er trænet i, hvad de skal reagere på. Hunde er yderst kompetente til at bruge deres næse, og deres lugteegenskaber er supergode,« siger Jan Vestergaard.
Målrettet arbejde
Han er cheftræner i det nye firma Indicatordogs, som hans kollega Helene Jørgensen har etableret i samråd med ham. De to har i et års tid målrettet arbejdet på at træne hunde til at kunne spore prostatakræft i urinprøver.
I øjeblikket arbejder de to hundetrænere på at dygtiggøre syv hunde til at kunne lokalisere prostatakræft i urin. Hundene har de fundet blandt private hundeejere, der kommer til dem til hundetræning. De syv hunde er af forskellige racer.
»Det vigtigste er, at de gider arbejde, og det er dét, der gør, at de bliver gode,« siger Jan Vestergaard, der her i firmaets spæde begyndelse endnu ikke kan lønne hundeejerne.
Lille My er Jan Vestergaards egen hund og den første, som han i samarbejde med opdrætteren helt fra fødslen har trænet i at kunne opspore kræftformen. Og det er intensivt arbejde:
»Hun er blevet præget med positiv prostatakræft, siden hun blev født. Hver gang hun har spist, har hun fået præsenteret duften. Og det er altså lige fra, hun har diet hos sin mor, til nu, hvor hun får foder. Senere skal hun trænes i det daglige også,« siger Jan Vestergaard, der forklarer, at Lille My endnu er så ung, at hun først lige er ved at vænne sig til sit nye hjem.
Helt konkret træner de to hundetrænere hundene ved hjælp af positive urinprøver, som de har fået tilsendt fra Norge, og som de lader hundene snuse til. Og uden at afsløre for mange forretningshemmeligheder, foregår træningen ved, at hundene skal snuse til en række med ni urinprøver, hvoraf de otte er negative. Når de finder den positive prøve, skal de lægge sig ned foran den.
Om et års tid er Lille My formentlig så trænet, at hun er klar til godkendelse, håber Jan Vestergaard. Og allerede nu har de to hunde, der er så godt som færdigtrænede. Hvad fremtiden skal bringe for Indicatordogs, er dog endnu uvist.
»Vores store håb er, at sundhedsvæsenet anerkender vores resultater, så folk i fremtiden kan blive screenet for prostatakræft endnu mere sikkert. Der er forskning, der viser, at vores metode simpelthen er mere sikker end blodprøver. Vi vil gerne tilbyde den her form for screening, så vi kan hjælpe folk hurtigere, så der bliver kortere ventelister, og folk hurtigere kan komme i gang med den helbredende behandling,« siger Jan Vestergaard.
Og en af ladets førende eksperter i prostatakræft bekræfter, at hundes gode lugtesans kan bruges til at snuse sig frem til forskellige former for kræft.
Professoren ved navn Michael Borre er bekendt med projektet i Midtjylland, hvor Jan Vestergaard arbejder på at gøre hunde til kræfteksperter, der på sigt skal kunne redde liv.
»Blot fordi man arbejder på store, fine hospitaler, skal man ikke være for fin til at anerkende, at alternative tilgange – inklusive hunde – kan noget i denne sammenhæng,« siger han og påpeger, at hunde blandt andet før har snuset sig frem til lungekræft ved at lugte til udåndingsprøver.
Schæfere i Italien
I april viste en undersøgelse fra Italien, at hunde med 97 pct. sikkerhed kan snuse sig frem til prostatakræft. Forskere lod to schæferhunde snuse til 900 mænds urin, hvoraf 360 af mændene havde forskellige grader af prostatakræft, mens 540 ikke var syge. Den ene af hundene kunne lugte kræften i 98,7 pct. af tilfældene, mens den anden havde ret i 97,6 pct. af tilfældene.
Men problemet er imidlertid ikke at lokalisere prostatakræft, påpeger Michael Borre. Det kan let afsløres ved blodprøver.
»Bliver man gammel nok, vil man som mand få prostatakræft. De fleste mænd dør med sygdommen og ikke af den, og hvis alle tilfælde bliver opdaget, står vi pludselig i stedet med overbehandling og forringet livskvalitet,« siger han.
Viser det sig til gengæld, at hundene kan skelne den aggressive form for prostatakræft fra den fredeligere, bliver det meget interessant, vurderer Micheel Borre.
»Skal vi et skridt videre, skal vi have kvalificeret metoden og finde markører på, hvornår prostatakræften er aggressiv. Det håber jeg, at man på sigt vil kunne finde ud af,« siger han.
Ifølge Michael Borre vil man dog næppe bruge hundene direkte i screeningen.
»Det er svært at forestille sig, at der skulle stå en hund inde hos lægen. Bjørne skal også være i stand til at snuse sig frem til den slags, men det er nok endnu mere usandsynligt, at en læge ville have sådan én stående.«
