For selv om festivalfolket er ved at være forduftet fra Dyrskuepladsen, har de efterladt et tydeligt skraldespor af telte, madrester og alt det andet, der var for tungt til at slæbe med hjem.
Sidste år blev det til 1.500 ton affald, og i år regner folkene bag festivalen med, at det kan komme helt op på 2.000 ton. Og det er selv om, at Roskilde Festival i år været efter gæsternes skraldesvineri med kampagnen 'Cut the Crap - ryd op efter dig selv', hvor de blandt andet har lokket med kolde øl i bytte for skrald og konkurrencer.70 ton mindre skrald
På trods af gratis øl ligner de forladte campingområder stadig et bombekrater. Men Roskilde Festival er tilfredse med resultatet.
- Vi betragter det som en succes. Selvom det måske ikke ser sådan ud, så har vi fået indsamlet 70 ton affald på campingområderne. Der vil altid være affald tilbage, men nu er der i hvert fald 70 ton mindre, siger Christina Bilde, der er talskvinde for Roskilde Festival.























