Del 1
Kig nøje på billedet. Brændemærker blev anvendt i det vilde vesten til at markere ejerskabet over sit kvæg. I dag bruger kvindehandelens bagmænd mærket som straf og for at understrege ejerskabet over deres slaver. Dette brændemærke sidder på benet af den 20-årige nigerianske kvinde Rosemary.
Uden bedøvelse – og uden hensyn til pigens skrig – er det skåret ind i huden i en lejlighed i Madrid, Spanien, mens hun blev holdt for munden, så skriget ikke kunne høres i lejlighederne ved siden af og ovenover.
Pigen blev brændemærket, fordi hun nægtede at gå på gaden som prostitueret, og fordi hun truede med at melde sine bagmænd til politiet.
På det tidspunkt havde Rosemary været mere end tre år undervejs til Europa på en livsfarlig rejse. En veritabel overlevelsestur, hvor hun så langt flere mennesker dø af mishandling, kulde, drukning og overlagt mord end de fleste soldater ser i et helt liv. Og hvor hun selv blev banket og voldtaget ved flere lejligheder.
Bagmænd i Istedgade
I dag er pigen i relativ sikkerhed i Danmark, hvor hun har arbejdet på gaden som prostitueret, inden hun ved et tilfælde fik kontakt med Københavns Politi.
Foreløbig skjult for sine bagmænd, der stadig opererer åbenlyst i kvarteret omkring Istedgade i København. I hvert fald indtil hendes asylsag er afgjort. Derefter er hendes skæbne igen uvis.
I dag viser hun brændemærket til B.T. i håb om, at flere mennesker vil få øjnene op for de umenneskelige forhold, der venter afrikanske teenagepiger, der bliver lokket til Danmark og resten af Europa.
Tror på Gud
Da vi spørger den kun 20-årige pige, hvordan hun har bevaret lyset i de kønne, sorte øjne, svarer hun uden tøven:
- Hvis du tror på Gud, er det ikke nogen trussel, at de vil sulte dig eller slå dig ihjel. For hvis du har troen i dit hjerte, er du usårlig som Daniel i løvekulen.
Det er den tro, der har betydet forskellen mellem liv og død for den spinkle pige. Et af de få holdepunkter for pigen, der har bedt til Gud flere gange dagligt under sin farlige rejse til Europa.
- Bagmændenes mellemmænd kontaktede mig og sagde, at de kunne hjælpe mig til Europa, hvor jeg kunne gå i skole og få en uddannelse som frisør. Jeg var lykkelig for at få muligheden,« siger Rosemary, der skrev under på en kontrakt, hun hverken forstod omfanget eller følgerne af. Kontrakten var den aftale, der ifølge bagmændenes udsendte skulle bringe pigen til Europa for uddannelse og job. For det skulle hun betale 45.000 euro af de penge, hun ville tjene på det forjættede kontinent.
45.000 euro
- Jeg kunne se, at der stod 45.000 euro, men jeg har jo kun gået 10 måneder i skole, men de fortalte mig at jeg hurtigt kunne betale tilbage, når jeg kom til Europa, og det troede jeg på.
Turen til Danmark er nærmest uforståelig for en almindelig dansker. Rosemary har krydset to kontinenter med ophold i mere end 10 lande undervejs. Et godt stykke af vejen foregik rejsen som en uhyrlig trekkingtur – til fods. Et ufatteligt mareridt, der starter i det sydlige Nigeria.
- Først blev vi kørt i bil gennem Nigeria med mange stop undervejs. Så Mali og dernæst Algeriet.
På kanten af den frygtede Sahara-ørken, i et af Afrikas største lande, starter turen til fods for den spinkle 16-årige pige og hendes selskab på i alt 63 mennesker. Ifølge hendes eget udsagn tog turen gennem den enorme ørken op til to hele år.
- Det var kun muligt at gå om natten, så vi startede omkring kl. 19.00 om aftenen og stoppede ca. kl. 6.00 om morgenen, hvor vi lagde os i skjul.
Arabiske pirater
Selskabet gemte sig blandt andet for grænsevagter og arabiske ørkenpirater, der et par gange angreb, myrdede og plyndrede det forhutlede selskab. Undervejs gjorde de større eller mindre ophold i oaser og små landsbyer, men den værste del af turen gennem Algeriet var turene gennem ren ørken. I perioder op til en måned stred selskabet sig gennem Saharas sand i ekstreme temperaturer på op til 50 grader celsius om dagen og minustemperaturer om natten. 63 mennesker med deres såkaldte »trolleyer« (bagmændenes repræsentanter på stedet), der efterhånden blev reduceret i antal på den dødsensfarlige tur.
- Flere omkom i ørkenen, blandt andet nogle af de piger, der var gravide. Det var simpelthen for hårdt for dem, og vi måtte lade deres døde kroppe ligge tilbage i sandet, fortæller Rosemary, der også beretter om piger, der gav efter for smerterne, sulten og pinslerne og tog deres eget liv undervejs på den ufattelige rejse.
- I perioder fik vi intet at drikke eller spise. Så blandede vi menstruationsblod og tis og drak det. Vi skulle jo have noget væske,« ræsonnerer Rosemary i dag.
Hun trækker på skulderen, for ligesom at ryste mindet af sig, men den 20-årige pige er forbavsende fattet, de gange B.T. møder hende, og har endda overskud til at smile indimellem.
Det er i ørkenen, det går op for hende, at hun måske ikke er på vej til en uddannelse og et frisørjob i Italien. Her afslører en af de andre kvinder, at planen er, at Rosemary skal arbejde som prostitueret.
- Nej, det vil jeg ikke! er hendes første reaktion.
- Min Gud forbyder mig at gøre sådan noget, det er helt udelukket, siger den stærkt troende kristne pige i dag som dengang til sine bagmænd. Men på det tidspunkt er det ren overlevelse for bare at nå frem i live. Senere skal det vise sig, at hun bogstaveligt talt bliver tæsket ud på Københavns og Madrids gader som sex-slave.
Halshugget
Da Rosemary og det overlevende selskab når frem til Marokko, får hun det næste chok, og står foran den uhyggeligste oplevelse, der lige som brændemærket for altid vil være dybt prentet i hendes sjæl
Ved en unavngiven by samles en større flok mænd, for at fordele »byttet« – de overlevende kvinder, der om kort tid skal sendes over Gibraltarstrædet på endnu en livsfarlig tur tværs over havet til Spaniens kyst.
- De kunne ikke blive enige om, hvem der skulle have del i hvad, siger Rosemary, og så fortæller hun om en makaber kamp på liv og død, der udspillede sig for øjnene af de dybt chokerede piger:
- Pludselig trak de knive og en slags sabler, sådan nogle som man ser i piratfilm, der kan hugge hovedet af folk, og så begyndte de at kæmpe mod hinanden. Én fik begge arme skåret af her,« fortæller Rosemary og illustrerer det vanvittige scenarie ved at lade sine hænder glide tværs over sine overarme.
- Det flød med blod, og jeg skreg og græd. En af trolleyerne blev halshugget under tumulterne.
Mere vold og død
Da kampen var færdig, lå syv mænd døde tilbage på jorden. Brutalt myrdet i den frådende kamp om de resterende 47 piger, der snart skal ud på den sidste del af færden mod Europa. Tværs over Gibraltarstrædet i en gummibåd med påhængsmotor.
Forude venter mere vold og død – samt mareridtet som prostitueret i Spanien og Danmark.
Rosemarys identitet er anonymiseret af hensyn til hendes sikkerhed. Af samme grund er visse detaljer ændret eller udeladt
