Selv om det var lidt af en udfordring at komme på job for mange nordsjællandske bilister mandag morgen, endte myldretiden heldigvis ikke i det totale trafikkaos, mange på forhånd havde frygtet.

Trafikken fra Nordsjælland mod hovedstaden gik meget langsomt, fordi Helsingørmotorvejen er lukket efter brokollapset lørdag, hvor en bro pludselig styrtede sammen ved Egebækvej.

En bilist var to timer om at komme fra Helsingør til Lyngby - en strækning, man normalt kan klare på en halv time.

Alligevel melder Vejdirektoratet kort før klokken ni, at myldretidstrafikken gled meget bedre, end man på forhånd havde frygtet.

- Vi er positivt overraskede. Vi havde forudset større belastninger på vejnettet. Trafikken kører langsomt, men den glider.

Hvordan gik din morgen? Brugte du længere tid end du plejer? Fandt du den perfekte smutvej? Skriv din historie til 1929@bt.dk.

Det fortæller trafikmedarbejder Søren Fisker fra Vejdirektoratet til bt.dk og tilføjer, at det faktisk er trafikken i nordgående retning, der har haft de største udfordringer.  

- Mange har sikkert forventet, at problemerne vil være størst nordfra, siger Søren Fisker.

Vejdirektoratet roser bilisterne for at have lyttet til anbefalingerne om at køre hjemmefra i god tid og tage toget i stedet.

Lørdag aften styrtede en bro over Helsingørmotorvejen pludselig sammen. Lige siden har E 47 været spærret mellem Gl. Holte og Nærum.

Der arbejdes på højtryk på at rydde op på stedet, men det er endnu uvist, hvornår motorvejen bliver åbnet igen. Et forsigtigt bud lyder tirsdag morgen, men det er endnu ikke meldt officielt ud.

Den sammenstyrtede bro på Helsingørmotorvejen bliver mandag revet ned af entreprenørmaskiner. På videoen herover ses situationen ved broen ved Egebækvej mandag morgen.
 

Stilhed før storm. Sådan så morgentrafikken ud ved Strandvejen i København klokken halv otte mandag morgen.
Stilhed før storm. Sådan så morgentrafikken ud ved Strandvejen i København klokken halv otte mandag morgen. Foto: Jens Astrup
Vis mere

Sådan så det ud mandag morgen på Hørsholm Kongevej: Tæt stoppet med biler.
Sådan så det ud mandag morgen på Hørsholm Kongevej: Tæt stoppet med biler. Foto: Ninne Hofmann
Vis mere