Et rørende frieri i Københavns Lufthavn hitter lige nu på Facebook. I videoen ses et dansk par, der netop er vendt hjem fra en seks ugers rundrejse i Asien.

Den kommende brudgom, 27-årige Richard B. har arrangeret, at der venter en rød løber med rosenblade omkring, da han sammen med sin kæreste 27-årige Maja Hauerberg Hornskov kommer ud i ankomsthallen i lufthavnen.

- Maja er utrolig dygtig til at overraske og arrangere, f.eks. arrangerede hun et surprise-party, da jeg blev 25 år, og så tænkte jeg, at nu var det min tur til at overraske hende, fortæller Richard B. til bt.dk.

Se klippet: PSG-boss friede under live-interview

Efter lang tids spekulation valgte han sig at fri til hende i lufthavnen - forinden var han ude og spørge hendes forældre om lov, ligesom han også får arrangeret, at venner og familie møder op. Og foran dem faldt han på knæ.

- Jeg fortalte hende, at jeg elskede hende og gerne ville tilbringe resten af mit liv med hende, og så spurgte jeg, om hun ville det samme. Jeg tror, at hun svarede 'Selvfølgelig', fortæller Richard B. til bt.dk.

Se også: TOP 3: Verdens vildeste frierier

Parret har endnu ikke fastsat en bryllupsdato, men har valgt at det skal være et sommerbryllup.

- Det bliver ikke nu her - måske til næste sommer - for vi skal lige have sparet op til det, fortæller Richard B.

Parret har været sammen i godt 3,5 år.

Er du på mobilen, så se klippet her.