Dansk Røde Kors vil bruge en stor del af udviklingsbistanden på den akutte flygtningekrise i Middelhavet. EUs ledere er blevet indkaldt til et ekstraordinært topmøde på torsdag for at finde en løsning.
Ifølge Røde Kors er pointen, at Danmark på den måde kan være foregangsland og tilskynde de andre EU-lande til også at skære i den langsigtede bistand til udviklingslandene og bruge pengene på flygtningekrisen.
Tag minimum to milliarder kroner fra udviklingsbistanden og brug pengene på den akutte flygtningekrise. Det foreslår Dansk Røde Kors i lyset af de seneste dages tragedier i Middelhavet, hvor omkring 1.000 bådflygtninge er druknet alene de seneste dage.
»Vore beregninger viser, at Danmarks humanitære bistand stort set ikke er steget i de seneste tre år. Altså i samme periode hvor vi har set en voldsom stigning i antallet af flygtninge og i FNs appeller. I det lys foreslår vi, at den humanitære bistand hæves med minimum to milliarder kroner allerede her i 2015,« siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.
Forslaget er uddybet i en ny rapport, »Anbefalinger til en humanitær flygtningepolitik«, som Dansk Røde Kors netop har færdiggjort efter en række såkaldte folkehøringer rundt omkring i landet.
De to milliarder kroner skal blandt andet bruges til den internationale indsats for flygtningene i de krigs-og konfliktramte landes nærområder. Det er et arbejde, som i dag er alvorligt underfinansieret.
»Nærområdelandenes store flygtningepres har betydet, at der det seneste halve år har været lukket visse grænseovergange og indført visumkrav i forhold til blandt andet syriske flygtninge. Dette påvirker også flygtningestrømmene til Europa,« hedder det i rapporten fra Dansk Røde Kors.
De to milliarder kroner vil Røde Kors tage fra de godt 17 milliarder kroner, som Danmark årligt afsætter til langsigtet udviklingsbistand.
Beløbet svarer nogenlunde til det beløb, som Danmark skulle have betalt til FN, hvis vi skulle have betalt vores relative bidrag til nødhjælpsappellerne fuldt ud.
»Antallet af flygtninge i verden har ikke været højere siden Anden Verdenskrig. Det stiller krav til det internationale samfund om hjælp i et omfang, hvis lige vi ikke har oplevet i mange år,« konstaterer Anders Ladekarl, som understreger, at han ville foretrække, at regeringen levede op til sit løfte om at hæve Danmarks udviklingsbistand til en procent af bruttonationalproduktet, så det ikke var nødvendigt at omlægge til nødhjælp.
»Men det er ikke realistisk, og blå blok lægger jo op til at spare 2,5 milliarder på udviklingsbistanden,« siger han.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) siger, at han har forståelse for udspillet fra Dansk Røde Kors og er parat til at omlægge flere midler fra langsigtet bistand til nødhjælp nu og her.
»Det vil jeg være indstillet på at gøre, men jeg kan ikke tage et så stort beløb som to milliarder kroner af den langsigtede bistand, uden at det får alvorlige konsekvenser for en masse udsatte mennesker i udviklingslandene. Og den langsigtede bistand skal jo netop blandt andet forebygge, at folk ender som flygtninge,« siger Mogens Jensen.
Han understreger, at Danmark i forvejen aldrig har brugt så mange penge beregnet til langsigtet udviklingsbistand på akut humanitær brandslukning som nu. Knap 2,3 milliarder kroner blev det til i alt i 2014. Det er en lille milliard mere end i 2010.
Italien, der sammen med Grækenland er hårdt belastet af flygtningestrømmen, havde i går indkaldt EU-landenes udenrigsministre til et hastemøde.
EU-landene er stærkt splittede – blandt andet når det gælder en solidarisk fordeling af flygtningene – og der blev ikke truffet konkrete og endelige beslutninger.
Til gengæld udstak de europæiske udenrigsministre en række såkaldte »spor« med forskellige indsatsområder, som medlemslandene skal forholde sig til inden et ekstraordinært EU-topmøde, som unionens præsident, Donald Tusk, har indkaldt til allerede på torsdag.
Planen skal ifølge den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), nedbringe antallet af flygtninge, der omkommer i Middelhavet. De fire områder er:
En eventuel styrket patruljering i Middelhavet.
Øget hjælp til frontstaterne – de EU-lande, der modtager flygtningene.
Indsats mod menneskesmuglerne – herunder destruktion af deres både.
Langsigtet hjælp i EUs nærområder, herunder ikke mindst Libyen, der efter diktatoren Gaddafis fald er blevet det vigtigste transitland for flygtningene, der vil til Europa.
»Det er helt afgørende, at vi får styr på Libyen. Vi må lægge større pres på landene i regionen og bakke yderligere op om FNs forsøg på at få de stridende parter til at enes om en samlingsregering,« siger udenrigsminister Martin Lidegaard.
Krisemødet i EU blev afholdt til ekkoet af en bredside fra FNs Menneskerettighedschef, Zeid Ra´ad Al Hussein, som i går beskyldte EU-landenes regeringer for at svigte deres ansvar.
Tragedien i Middelhavet er derfor desværre »forudsigelig«, sagde FN-chefen.
»Den er et resultat af en svigtende regeringsførelse ledsaget af en monumental mangel på medfølelse,« lyder kritikken.
