I dag får Ritt Bjerregaard svar på, om måneders kemoterapi har hjulpet.

Hele foråret har den tidligere S-minister og overborgmester i København modtaget kemo for at bekæmpe metastaser i lungerne, efter hendes kræftsygdom bredte sig. Men der hvor 75-årige Ritt Bjerregaard virkelig henter styrke er i haven, hvor hun blandt andet dyrker urter, hun laver te af hver morgen. Det fortæller hun nu til BT.

Meget tidligt om morgenen, mens byen langsomt vågner omkring hende, står Ritt Bjerregaard lige så stille op og sætter vand over til sin særlige te. Teen bliver brygget på urterne Citron Verbena eller Anisisop, som er den, hun selv dyrker i krukker i sit sommerhus.

»Så sidder jeg og læser, mens jeg drikker min te. Først ved 8-8.30-tiden står jeg op og laver kaffe. For jeg skal først have den der the,« fortæller Ritt Bjerregaard med sit kendte smil.

Hun tilføjer:
»Det har jeg altid gjort, men sygdommen har jo forstærket lysten til at tænke på sit helbred og immunforsvar.«

Sidste år blev hun opereret to gange for kræft i endetarmen. Operationerne tog så hårdt på hende, at hun valgte kemoterapien fra. Men da det viste sig, at kræftsygdommen havde spredt sig til lungerne, overgav Ritt Bjerregaard sig.

»Jeg har fået kemo hele foråret. Nu har jeg været fri for det i tre måneder. Og i morgen (idag red.) får jeg besked om, hvor jeg er henne nu,« fortæller hun.

Vi står midt i en lille københavnsk oase i Bispebjerg, hvor FAKTI, der er en forening for flygtninge- og indvandrerkvinder, har indrettet en sansehave fyldt med urter og grøntsager, som dufter og pirrer sanserne. Og som hun står der i sansehaven storsmilende og iført praktiske røjser og regnfrakke og med håret i den sædvanlige knude i nakken, er det svært at se, at hun er ramt af kræft.

Syg af behandlingen

»Det er det virkelig mærkelige ved en kræftsygdom, man bliver syg af behandlingen. Man har det så godt, inden man begynder på kemoen. Men på sigt bliver man forhåbentlig rask af behandlingen,« siger hun.

Og den solbrændte og smilende Ritt Bjerregaard er i sit es. For en have får altid den kræftramte tidligere politiker til at blomstre.

»Haven betyder rigtig meget for mig. Dels er jeg vokset op med en kolonihave, som næsten reddede livet for os børn, fordi vi havde alle mulige sygdomme. For da vi fik kolonihaven, fik vi masser af lys, luft og friske grøntsager,« siger hun.

Ritt Bjerregaard besøger kl. 13 terapihaven, hvor hun er tilgængelig for pressen. HUn besøger den i anledning af projekt for flygtninge med PTSD, men vi vil tale kræft med hende.
Ritt Bjerregaard besøger kl. 13 terapihaven, hvor hun er tilgængelig for pressen. HUn besøger den i anledning af projekt for flygtninge med PTSD, men vi vil tale kræft med hende. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Lige siden har hun haft have. Og har opdaget, hvilken terapeutisk indflydelse en have har på hende.

»Da vi havde æbleplantagen ved Stestrup ved Hvalsø på Sjælland, havde jeg også have. Den brugte jeg til at falde ned og få en indre ro. Der er noget meditativt over haver, og ja, roen falder også på mig, når jeg luger ukrudt, siger hun og smiler«.

Men det meget havearbejde har også sat sine spor på Ritt Bjerregaards arbejdsru hænder.

»Jeg skal tænke mig om, siger hun og viser hænderne frem, for jeg har klippet, beskåret og luget så meget, at jeg har fået seneskedeknuder på hver hånd«.

Da Ritt Bjerregaards erindringsbog udkom sidste efterår, vakte det en del opsigt, at både hun og hendes mand, historikeren Søren Mørch, i perioder af deres lange ægteskab har levet i et åbent forhold, hvor de hver især havde andre kærester. Men på trods af kæresterne på begge sider, har ingen tredjepart formået at trænge sig ind i deres ægteskab. Her i sommer kunne de derfor fejre guldbryllup og holde stor fest med 60 gæster bestående af familie og nære venner.

»Det var dejligt. Vi havde først en dag for os selv med god mad. Og så havde vi gæster senere«, fortæller Ritt Bjerregaard med et smil, der afslører, at det havde været en rigtig dejlig dag.