Forskere kritiserer sikkerhedstiltag på Rigsarkivet, som i deres øjne lægger op til overvågning blandt arkivets brugere. Samtidig må historikere sætte forskning i bero, fordi dele af arkivet er lukket.
Flere historikere er kritiske over for nye sikkerhedstiltag på Rigsarkivet oven på det historiske tyveri af dokumenter fra Anden Verdenskrig. Det skriver Berlingske.
Arkivets ledelse stiller nu krav om, at forskere og andre besøgende på læsesalen skal sidde ved siden af hinanden for at højne sikkerheden og mindske muligheden for tyveri. Historikerne opfatter det som en mistænkeliggørelse af dem og en opfordring til overvågning.
- Man skal ikke sætte amatører til at lave sikkerheds- og vagtopgaver. Det skal gøres professionelt. Jeg kan godt forstå, at Rigsarkivet har behov for at samle en smule op efter tyverisagen, men det er vigtigt, at det ikke går over gevind, siger lektor i historie ved RUC, Claus Bundgård Christensen.
Historiker Joachim Lund, lektor på CBS Handelshøjskolen i København, er enig:
- Overvågning og kontrol må påhvile Rigsarkivet, dets ansatte og de kameraer, man allerede har sat op. Jeg synes, det er ubehageligt og forkasteligt, siger han og foreslår, at man i stedet skærper kravene til at identificere de personer, der bruger læsesalen.
Museumsdirektør på Frihedsmuseet Henrik Lundbak kalder proceduren »intimiderende« og en »urimelig stress-faktor«.
Som et yderligere tiltag blokerer Rigsarkivet midlertidigt for de arkivserier, som de to mistænkte har haft fingre i, hvilket betyder, at flere forskere må sætte igangværende opgaver i bero.
- For mit vedkommende er det rigtig skidt, siger arkivleder Henrik Lundtofte fra Historisk Samling fra Besættelsestiden. Han er ved at afslutte et bogprojekt.
Rigsarkivet har tillige suspenderet muligheden for at få tilsendt arkivalier til eksempelvis Jylland, hvilket også vil være til gene for forskere med bopæl langt fra København.
Rigsarkivar Asbjørn Hellum anerkender, at tiltagene er til gene, men understreger, at det er nødvendigt, mens efterforskningen står på. Han mener desuden, at det er urimeligt af historikerne, at de er så tidligt ude med kritik.
- Forskerne må have tålmodighed med, at vi får vores sikkerhedssystem op at køre igen, siger han til Berlingske.
Rigsarkivet håber at kunne genåbne for arkivadgangen i begyndelsen af det nye år, men det afhænger af politiets efterforskning.
