KØB PLUS!

Rigsadvokaten vil have færre varetægtsfængslinger

Brugen af varetægtsfængslinger skal reduceres, mener øverste chef i anklagemyndigheden, der har lanceret pilotprojekt for at dæmme op for problematikken. Tiltrængt, lyder det fra flere sider.

For mange sigtede i Danmark sidder for længe bag tremmer, før de overhovedet er dømt.

Brugen af varetægtsfængslinger i Danmark har været stigende de senere år – til tonerne af gentagen kritik – men nu har Rigsadvokaten sat et pilotprojekt i gang, der skal være med til at forbedre sagsgangene i politiet og anklagemyndigheden og dæmme op for problematikken, skriver Berlingske. Ambitionen er, at det skal kunne mærkes på længden af varetægtsfængslinger allerede i 2013.

- De senere års tal over antallet af langvarige varetægtsfængslinger viser, at det kun går én vej, og det er op. En del af forklaringen er jo den succes, der har været med at få tag på rocker- og bandekriminaliteten, og det er jo udmærket, men vi er også nået til den erkendelse, at vi kan gøre en indsats på flere felter for at nedbringe tallene. Jeg tror ikke, at vi kommer længere ad lovgivningens vej, nu må vi tage det på vores kappe i politiet og anklagemyndigheden, siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Pilotprojektet kører i to politikredse, på Fyn samt på Sydsjælland og Lolland-Falster. Allerede nu viser de foreløbige erfaringer, at der er potentiale til at få reduceret varigheden af fængslingerne ved at forbedre de daglige arbejdsgange i politiet og anklagemyndigheden. Og det er meningen, at erfaringerne skal rulles ud i hele landet i løbet af næste år.

Ifølge Rigsadvokaten er det umuligt at forestille sig, at man kan blive helt fri for langvarige varetægtsfængslinger i nogle sager – det kan handle om kompliceret efterforskning med mange involverede, politiet kan være afhængige af oplysninger fra udlandet osv.

- Vi vil gerne rydde op i de sager, hvor forklaringerne på, at det trækker ud, er mindre gode. Når en person bliver varetægtsfængslet, må det ikke føre til, at politiet og anklagerne tænker, at så er presset på at få gang i efterforskningen knap så stort, fordi personen ikke render nogen steder. Den person er endnu ikke dømt, og det er et voldsomt indgreb, siger Ole Hasselgaard, der dog understreger, at erfaringerne viser, at hovedparten af de varetægtsfængslede ender med en dom og en frihedsstraf.

Advokat Henrik Stagetorn, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, kalder brugen af varetægtsfængslinger i dag for et stort problem, der ikke mindst presser Kriminalforsorgen.

- Man bør se på to ting. For det første at effektivisere sagsgangene, så man ikke behøver at have folk siddende så længe, og for det andet skal man i det hele taget overveje, om man varetægtsfængsler for meget. Jeg fornemmer hos nogle domstole og i de øverste lag af anklagemyndigheden en spirende anerkendelse af, at man fængsler for meget, siger han.

Ifølge Henrik Stagetorn bør man især se på de varetægtsfængslinger, der sker med henvisning til, at den sigtede ikke må kunne påvirke politiets efterforskning. Det er den typiske begrundelse – men det bør overvejes, hvor længe en varetægtsfængsling kan forlænges på det argument. Ifølge dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, bliver varetægtsfængslinger og »Danmarks kedelige statistik« løbende diskuteret blandt dommerne.

- Vi varetægtsfængsler ikke per automatik, men kun når grundlaget er til stede. Men man kan forestille sig, at anklagemyndigheden kan blive bedre til at oplyse om fængslingsgrundlaget, så vi bedre kan indstille vores afgørelse efter det, siger han til Berlingske.

Dommerformanden tilføjer desuden, at omfanget af varetægtsfængslinger også hænger sammen med de mange strafskærpelser de senere år. Eksempelvis ville besiddelse af skydevåben ikke nødvendigvis betyde varetægtsfængsling tidligere, men efter indførelsen af minimumsstraf har det ændret sig.