Forskellen mellem de rige og resten af befolkningen i Danmark vokser, og det sætter især et afgørende præg på, hvor danskerne bor

Af Kristian Boye


Tjek dit eget gadebillede. Har du tænkt over, hvorfor flere og flere mennesker ligner hinanden i dit eget kvarter? Det er meget enkelt. De rige klumper sig nemlig mere og mere sammen i rigmandskvarterer, mens du finder mellemklassen og de fattige i andre kvarterer. Det viser de seneste analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Og ejendomsmæglerne i de større danske byer bekræfter tendensen. De rige vil hellere bo i et faldefærdigt hus i det rigtige kvarter end i et nyt hus i det forkerte kvarter.


Sjællandske kommuner

Ifølge analysen fra AE er den rigeste procent af danskerne fra 1985 til 2010 især flyttet til Gentofte Kommune, men også til Rudersdal og Lyngby- Taarbæk. Ganske overraskende er det udelukkende sjællandske kommuner, som lander på en top-15 over kommuner med størst andel af rige.

- Vores analyse viser, at der er ghettoer i begge ender af indkomstgrupperne, og tendensen er stigende. De rige flytter i stigende grad til Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, og vi får et billede af et mere opdelt Danmark. I de enkelte byer klumper de rige sig også sammen i kvarterer, siger AEs chefanalytiker, Jonas Schytz Juul.



Se de rige og fattige bydele her


Et blik på fem almindelige danske byer som Aalborg, Esbjerg, Roskilde, Odense og Vejle viser præcis den samme tendens. Der er meget stor forskel på kvadratmeterpriserne, men de har alle en rigmandszone som Hasseris i Aalborg, Bredballe i Vejle, Hunderup i Odense, Sædding Strandvej i Esbjerg og dronninge- og kongekvarteret i Roskilde.

Den fattigere del af byens befolkning bor i helt andre bydele med kvadratmeterpriser, som godt kan være mindst 20.000 kr. lavere. Eller i kvarterer, hvor der slet ikke er ejerboliger, men kun almennyttige lejeboliger og udlejningsejendomme.