Af en artikel om en bådeulykke ved Silkeborgsøerne i BT den 28. maj 2012 fremgik det, at den forulykkede speedbåd sejlede med en fart på 90 kilometer i timen. Det er ikke korrekt. Politiet antager, at hastigheden var lidt over den tilladte fart på otte knob svarende til 15 kilometer i timen. BT skrev desuden, at der var tale om 35 fod lang speedbåd til 1,7 millioner kroner. Ejeren oplyser, at båden er 29 fod lang og koster 850.000 kroner.
BT beklager fejlene.



