Glade studenter iført huer har de seneste dage for fuld udblæsning drønet rundt i landets gader og stræder.
Og de har i den grad haft noget at være glade for. For aldrig er der blevet uddelt så mange 12-taller til nybagte studenter som nu.
Ifølge nye tal fra Undervisningsministeriet er antallet af 12-taller i årene 2010 til 2016 steget fra 10 til 14 pct.
Men at landets studenter således - i hvert fald på papiret - er blevet langt dygtigere, er ifølge flere rektorer, som BT har talt med, ikke ubetinget positivt. Flere af dem frygter, at der er gået inflation i 12-tallet. At presset på både lærere og elever er blevet for stort.
Daniel Blum er gymnasiedirektør for Next Uddannelse København, en sammenslutning af seks storkøbenhavnske gymnasier, og han tror, at presset på såvel elever som lærere spiller ind i den store stigning i antallet af 12-taller.
»Vi lever i en tid, hvor måske 75 pct. af en årgang vælger at tage en studentereksamen, og fordi det er et nåleøje at komme igennem til et videregående studie bagefter, kender den enkelte lærer vigtigheden af at have høje karakterer.
Uden at have statistisk belæg for det, tror jeg, at der er lærere, der, med de bedste intentioner, gerne vil hjælpe deres elever. Jeg vil ikke udelukke, at de er for flinke og giver højere karakterer, end der er belæg for,« siger Daniel Blum.
Eller som Johannes Grønager, Rektor på Tørring Gymnasium, udtrykker det:
»Lærerne er også presset, hvilket gør, at de ofte lader tvivlen komme de studerende til gode. Hvis lærerne er i tvivl, så giver de højere karakter.«
Det er ti år siden, at vi herhjemme gik over til den nye karakterskala, hvor 12-tallet altså er for den ypperste præstation. Årsagen til, at den gamle 13-skala - som mange af os husker - blev skiftet ud, var, at der i den globaliserede verden som vi lever i, var behov for sammenlignelige karakterskalaer.
Men den nye 7-trins-skala er ifølge nogle rektorer netop en af årsagerne til stigningen i antallet af 12-taller.
»Der er for få karakterer i skalaen,« siger Lotte Büchert, rektor for Slagelse Gymnasium.
»Når du læser, hvad den højeste karakter gives for, så er det for ’få eller uvæsentlige fejl og mangler’. Så når du indretter eksamenssystemet efter fejlfinding, i stedet for hvad eleven egentlig kan, så bliver eleverne jo bare meget dygtige til ikke at lave særlig mange fejl.
Og der mener jeg, at den nye karakter-skala mangler den højeste karakter for den exceptionelle præstation. Dé, der yder den præstation får 12, men det er der en masse andre, der også gør, nemlig dem, der før fik 11. Jeg mener ikke, at lærere eller censorer giver forkerte karakterer, men tror desværre lidt, at der er situationer, hvor de giver et 12-tal, selv om de ikke burde,« siger Lotte Büchert om 7-trins-skalaen, der i sin relativt korte levetid adskillige gange er blevet udsat for massiv kritik. Bl.a. fordi skalaen er for unuanceret, og fordi laveste karakter er en minus-karakter.
Men det er ikke kun karaktergivningen, der er og har været udsat for kritik.
Hvor eleverne førhen ikke kendte til deres eksamensopgaven før de mødte op på gymnasiet, har man i dag såkaldte 24-timers eksamener, hvor man altså har 24 timer til at forberede sig før en mundtlig eksamen. Og til de skriftlige eksamener har man hel eller delvis adgang til internettet.
Begge dele givet mulighed for omfattende snyd, når eleverne således har kunnet købe sig til hjælp til en eksamensopgave. Sågar har kunnet ’bestille’ et 12-tal.
Ingen af de rektorer, som BT har talt med, tror dog på, at stigningen i antallet af 12-taller udspringer af snyd. Tværtimod tror de, at sådan som eksamenerne er skruet sammen i dag, har de studerende mulighed for at yde en langt mere fokuseret indsats, som selvfølgelig også bidrager til antallet af 12-taller.
Jesper Vildbrand, som er rektor på Svendborg Gymnasium, mener eksempelvis, at karakterstigningen bl.a. skyldes, at eleverne er blevet bedre til at udnytte den faglige viden, de skal bruge.
»Samfundet og medierne har meget fokus på 12-tals studerende. Og den fokus betyder noget for mange studerende, som føler sig mere presset. Men også gør, at de bliver mere ambitiøse.«
Stigningen i antallet af 12-taller er dog ikke kun et stort plus. Næsten tværtimod, mener Daniel Blum fra Next Uddannelse København.
»Hvis vi får højere og højere karaktersnit, så medfører det kun skærpede krav på de videregående uddannelser, hvor adgangskravet vil stige. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt. For dermed havner vi i en ond cirkel, hvis adgangskravene stiger til et karaktergennemsnit på 12,4 eller 12,7.
Bliver du en dygtigere kirurg af det? Gad vide, om tiden ikke er inde til, at de videregående uddannelser, der skal modtage eleverne får lov til på deres egne præmisser at afgøre, om du er egnet eller ej i stedet for elevens karaktergennemsnit?«
