I 20 af 30 akademiske faggrupper går hver fjerde dimmitend direkte ud til ledighed. Det er alarmerende, mener Akademikernes Centralorganisation.

Jordbrugsakademikere, humanistiske magistre, erhvervsøkonomer, bibliotekarer, dyrlæger, teologer og psykologer må væbne sig med god tålmodighed, når de dimitterer fra deres uddannelser. Sammen med en rekordlang række andre akademiske fag har de nået et ledighedsniveau for nyuddannede på over 25 procent.

Det skriver Politiken Søndag.

I alt 20 ud af de 30 akademiske faggrupper uddanner hver fjerde til arbejdsløshed. Det viser en gennemgang af Akademikernes Centralorganisations (AC) seneste ledighedstal fra juni, som Politiken har foretaget.

Antallet af ramte faggrupper er det højeste siden 2002, og ledigheden får akademikernes fagforeninger til at slå alarm.

- Det er alvorligt, at ledigheden er så bredt fordelt over faggrupperne. Vi skal tilbage til 2002 eller 2003 for at se et lignende højt ledighedsniveau blandt dimittenderne, siger sekretariatschef i AC Jens Mølbach til Politiken.

Han frygter, at Danmark taber de mange kloge hovedet på gulvet og dermed går glip af afgørende viden, der kan skabe vækst i samfundet. Derfor efterlyser han større beslutsomhed hos de studerende.

- De skal meget tidligere i uddannelsesforløbet gøre sig klart, hvad de helt præcis vil med deres uddannelse. Om de vil have en forskerkarriere og stile efter høje karakterer eller bruge kompetencerne i erhvervslivet, hvor det er vigtigt, at de allerede i studietiden får mere praktisk erfaring, siger Jens Mølbach til Politiken.

Især de humanistiske uddannelser tegner sig for særligt høje ledighedstal for kandidater, der har færdiggjort deres uddannelse inden for det seneste år. Næsten fire ud af ti humanistiske magistre og mere end tre ud af ti teologer har ikke job inden for et år.

I Magistrenes Arbejdsløshedskasse retter afdelingschef for beskæftigelse Marianne Rossander skytset mod de akademiske uddannelser:

- Den traditionelle universitetstankegang er på grundforskning og på, at man ikke skal lade sig forstyrre af, hvordan arbejdsmarkedet ellers ser ud. Men det giver altså mening at brede de studerendes skyklapper ud og få dem til at forholde sig til det omkringliggende samfund, mens de uddanner sig, siger hun til Politiken.

BNB