Den tidligere Århus-restauratør Gert Hauge vandt fire millioner. Alt er tabt på aktier.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Historien gik landet over: Restauratør Gert Hauge vandt kasino-historiens største gevinst - fire millioner kroner - på Casino Royals enarmede tyveknægte. Århusianeren er begæret konkurs nøjagtig på 10 års dagen for gevinsten.

Det skriver stiften.dk

Gert Hauge drev gennem 20 år blandt andet Teater Bodega i Skolegade og var en stor aktør i den århusianske restaurationsbranche, hvor han også stod bag festugens stortelt 'Boblen'.

21. marts 2000 gik han for tredje gang i sit liv på kasino efter en lang dag ved gryderne i Skolegade. Fem 7-taller på stribe på Casino Royal udlæste rekordgevinsten på 4.080.834 kroner.

23. marts i år blev Gert Hauge, der solgte Teater Bodega for seks år siden, begæret konkurs ved Skifteretten i Århus. Jackpotvinderen er nu under konkursbehandling.

- Jeg trådte ud af restaurationsbranchen og kastede mig siden over blandt andet aktier. Det er træls. Jeg er trukket ned sammen med EBH Bank som kunde og aktionær. Det er dønningerne oven på finanskrisen, forklarer Gert Hauge.

Den 58-årige Gert Hauge ønsker ikke at sætte beløb på sit tab.