64.397 personer er i år blevet optaget på en videregående uddannelse, og det slår rekorden fra 2013. Det er især erhvervsakademierne, der optager flere studerende på uddannelser rettet mod det private erhvervsliv.

Onsdag får rekord mange nye studerende besked på, at de er optaget på en videregående uddannelse.

Helt konkret kan 64.397 studerende glæde sig til at tage hul på en bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse, når sommerferien engang er slut.

Årets optag på de videregående uddannelser er dermed én procent højere end for et år siden, hvor 63.525 ansøgere fik den positive nyhed i første optagelsesrunde.

Det er især uddannelser rettet mod det private erhvervsliv, der trækker op i årets statistik, da erhvervsakademiuddannelserne har optaget ti procent flere studerende end forrige år. Den tendens glæder uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»Flere unge har fået øjnene op for, at erhvervsakademierne er en rigtig god vej at gå, og at man ikke nødvendigvis skal tage en universitetsuddannelse. Vi skal uddanne vores unge til en fremtid med job og muligheder og ikke ledighed. Fremover skal langt flere med en videregående uddannelse finde job i private virksomheder, og mange unge har valgt efter jobmuligheder. Med det store optag på uddannelser rettet mod job i netop den private sektor, er vi på rette vej,« siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Selv om der i år er rekord mange, der bliver glade, når de får adgang til meddelelsen om den nye studiefremtid, så er der sædvanen tro også nogle, der vil blive skuffede, når de finder ud af, at de ikke er blevet optaget i denne omgang.

I alt er 24 procent af årets ansøgere ikke blevet optaget, hvilket ligger på omtrent samme niveau som i 2013. Halvdelen af de triste meddelelser bliver givet, fordi ansøgeren ikke har et højt nok karaktergennemsnit, mens den anden halvdel er blevet afmeldt, fordi de ikke opfylder adgangskravene eller har afmeldt sig selv.

Alt håb er dog ikke ude, hvis man ikke er blevet optaget på en videregående uddannelse i første omgang. 45 procent af uddannelserne har stadig ledige pladser, som kan søges i anden optagelsesrunde. Og den løsning er landets uddannelsesminister stor tilhænger af.

»Selvfølgelig bliver det aldrig sådan, at det matcher helt præcis. Men faktisk er det tættere på hinanden i år. Når den værste skuffelse har lagt sig, vil jeg på det kraftigste opfordre til, at man kigger på, om ikke en af de mere end 400 uddannelser, der stadig har ledige pladser, kunne være et godt alternativ. Der er mange uddannelser inden for samme område, så det handler både om at søge lidt bredere og måske også rundt i landet, så man alligevel kan komme til at studere inden for det felt, man drømmer om,« siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

»Man kan selv være med til at forme sin uddannelse i den retning, man ønsker, ved at vælge praktik, udlandsophold eller kurser og fag på andre uddannelsesretninger,« siger hun.