Mere end 800 mindreårige kom sidste år alene til Danmark for at søge asyl, hvilket er klart det største antal i de 15 år, der findes tal fra. Red Barnet advarer imod, at vi krænker de mange børns rettigheder, fordi de ofte kun får midlertidigt ophold. DF vil til gengæld helst sende børnene væk igen til centre i eksempelvis Mellemøsten.
17-årige Ibrahim Hassan Ahmed kunne ikke se en fremtid i Somalia, hvor hans familie er fra. Eller i den trøstesløse flygtningelejr i Yemen, som blev hans families hjem, efter at de flygtede fra borgerkrigen i hjemlandet.
Så for mere end et år siden traf han en beslutning, der skulle sende ham på en lang rejse, flere risikable sejladser i Middelhavet og gennem adskillige europæiske lande, indtil han for nogle måneder siden havnede i Danmark, skriver Berlingske.
»Min familie bad mig om ikke at rejse, men jeg sagde til dem, at min fremtid var tabt der,« siger han.
Han rejste først til Tyrkiet og prøvede derfra at komme til det forjættede EU. Sammen med andre flygtninge begav han sig midt om natten af sted mod græsk farvand i en gummibåd med påhængsmotor. Første gang blev deres båd stoppet og sendt retur af græske kystvagter, og de endte i fængsel i Tyrkiet i to måneder. Andet forsøg endte på præcis samme måde, men tredje gang lykkedes det. En farlig færd, men Ibrahim ville ikke give op:
»For mig var det sådan, at hvis ikke jeg kunne forsøge at få et bedre liv, så ville jeg hellere dø.«
Den videre rejse gik først til fods tværs over Makedonien, til Serbien. Derefter via Ungarn og en tolvtimers tur, klemt sammen bagi en varebil, til Italien og videre nordpå.
Ibrahim sidder på den uredte seng på sit lille værelse i Røde Kors’ Center Jægerspris, der er et modtagecenter for såkaldt uledsagede mindreårige asylansøgere - altså børn, der kommer til Danmark uden deres forældre. På hans klædeskab er klistret en post-it-seddel med en vigtig dato, 28. januar, for det er i dag, at Ibrahim skal til sin første officielle samtale med udlændingemyndighederne. Og han er helt med på, at der er to mulige udfald af hans sag: »Negativ« eller »positiv«, som han betegner det.
Ibrahim Hassan Ahmed er bare en af hundredvis af mindreårige asylansøgere, der har banket på Danmarks dør i det forgangne år. I takt med at asyltallet er eksploderet, især på grund af en kraftig stigning af flygtninge fra det borgerramte Syrien og Eritrea, er antallet af uledsagede mindreårige ligeledes vokset markant.
Alene i 2014 ankom 838 børn og unge, hvoraf hver femte er under 15 år, alene til landet for at søge asyl, viser den foreløbige 2014-opgørelse på udlændingeområdet, der udkom i sidste uge, og der kan dermed være tale om det højeste antal uledsagede flygtningebørn nogensinde i Danmark. Det er i hvert fald det klart højeste niveau siden 1999, som er det årstal, Udlændingemyndighedernes opgørelser går tilbage til. Ifølge Mette Lindegaard, der er social koordinator på Røde Kors-centret i Jægerspris, har den ekstraordinære situation i 2014 sat sig mærkbare spor, og der har blandt andet været behov for et ekstra midlertidigt modtagecenter til børn og for ekstra personale.
»Og så kan vi godt mærke, at de børn og unge, der kommer fra Syrien, er nogen, der har mærket krig helt tæt på. De er meget traumatiserede. Vores funktion er at give dem tryghed og stabilitet, og deres behov er ret basale. De skal have en seng at sove i, noget mad og noget tøj på kroppen,« siger hun og understreger, at de asylsøgende børn og unge kommer med mange forskellige historier.
»Men det, der kendetegner dem alle, er, at de savner deres familie.«
Uledsagede, mindreårige får som udgangspunkt behandlet deres asylsag på samme betingelser som voksne asylansøgere - men deres sager skal behandles hurtigere, de får alle tilknyttet en voksen repræsentant, der eksempelvis er bisidder under samtaler med myndighederne, og de bor på særlige centre.
Derudover har asylsøgende børn to andre veje til ophold i Danmark. Myndighederne kan vurdere, at de ikke er modne nok til at gennemgå en asylsag, og kan derfor beslutte at give dem ophold i Danmark, indtil de fylder 18 år. Og får et uledsaget barn endeligt afslag på asyl, kan vedkommende få ophold til sit 18. år, hvis vurderingen er, at han eller hun vil ende i en »reel nødsituation« i hjemlandet. I 2013 fik i alt 14 mindreårige ophold på disse måder, viser tal fra Udlændingestyrelsen.
Hos Red Barnet slår generalsekretær Mimi Jakobsen nu alarm, for i hendes optik krænker Danmark de sårbare børn og unges rettigheder i Børnekonventionen om »særlig beskyttelse«. Et af problemerne er, at de på grund af midlertidige opholdstilladelser lever i årevis i usikkerhed om deres fremtid.
»Hvad så, når de er fyldt 18 år? Det er en enorm psykisk belastning. Skal de lære dansk, skal de uddanne sig, skal de skabe relationer i Danmark? Udover at de er alene, og det er slemt nok, så er uvisheden om, hvad der skal blive af dem, helt ødelæggende og nedbrydende for et barn,« siger Mimi Jakobsen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), men udlændingeordfører Marlene Borst Hansen (R) fra regeringspartiet de Radikale erkender, at de midlertidige ophold udgør et dilemma.
»Vi er særligt opmærksomme på de uledsagede flygtningebørn, og når de kommer hertil, så er der ekstra øjne på dem. Men rigtig mange af dem kan ikke dækkes ind under et asylbehov, og her opstår dilemmaet, for hvis ikke de får humanitært ophold eller har en særlig tilknytning, så vil de med stor sandsynlighed blive sendt hjem igen, når de bliver 18 år. Sådan er reglerne,« siger hun og afviser alternativet:
»Når man ser de enkelte historier, kan man synes, at det er frygteligt, at vi sender dem tilbage, men den anden mulighed, bare at åbne dørene og give permanent ophold til alle under 18 år, kan vi heller ikke,« siger R-ordføreren.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF), ser i en helt anden retning. DF har tidligere talt for et totalt asylstop, og det ønske gælder også for mindreårige, understreger han.
»Det med at sige, at vi skal hjælpe folk, og så se bort fra de konsekvenser, det har for det danske samfund, det er kun en halv debat.«
Han foreslår derfor, at regeringen skal i dialog med lande i det syriske nærområde, eksempelvis Tyrkiet og Jordan, om at oprette børnecentre dernede, så børnene kan sendes hurtigt væk fra Danmark igen.
Direkte adspurgt, om Danmark ikke har et særligt beskyttelsesansvar over for børn, svarer Martin Henriksen:
»Selvfølgelig skal man være varsom, når det handler om børn, men vi har også et ansvar over for vores egne børn her i Danmark og for vores samfund. Vi kan jo konstatere, at asylansøgere laver mere kriminalitet, end andre gør, så hvis de ikke var her, ville der altså være noget kriminalitet, som uskyldige og fredelige mennesker her i landet var foruden.«
I slutningen af 2014 kom det frem, at 300 mindreårige asylansøgere på et år var blevet udtaget til en såkaldt aldersvurdering, og at 215 derefter blev vurderet til at være voksne. Derfor forelår DFs Martin Henriksen også, at alle mindreårige asylansøgere i udgangspunktet bør gennemgå en aldersscreening for at tjekke, at de vitterligt er under 18 år.
Står det til den radikale udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, skal det dog ikke være udgangspunktet at aldersvurdere flygtningebørn.
»Det er fair nok, at man screener, når man er i tvivl, men i mit menneskesyn møder man altså ikke en 14-årig, der er flygtet, med en mistillid om, at vedkommende sikkert er fyldt 18 år,« siger hun.
Forslaget om børnecentre i nærområdet afviser hun også og påpeger, at det er en gentagelse af DFs forslag om at sende asylansøgere til lejre i eksempelvis Kenya. Også SF tager afstand fra idéen.
»Når det kommer til børn, har vi et helt særligt ansvar for at beskytte dem. Og den beskyttelse kan vi ikke garantere dem dernede,« siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Tilbage på Røde Kors’ Center Jægerspris får 17-årige Ibrahim Hassan Ahmed det bedre og bedre, som dagene går.
»Det allervigtigste for mig er fred. Jeg går i skole, jeg får noget at spise hver dag, og jeg kan gå rundt, som jeg vil.«
Også han skal igennem en aldersvurdering, men det tager han ikke så tungt.
»De vil bare være sikre på, at jeg er 17 år gammel.«
Spørgsmål: Men hvad nu hvis hans sag ender med »negativ«? Ibrahims øjne bliver tomme og stemmen lav. »Det ville være et stort problem for mig.«
