Regneevner afgøres i børnehaven
Hvis børnehaven er god til at styrke børnenes evner, er de så fasttømrede i bevidstheden, at de trods skidt undervisning senere ikke kan ødelægges igen, lyder det fra en britisk professor.
Hvis børnehaven er god til at styrke børnenes evner, er de så fasttømrede i bevidstheden, at de trods skidt undervisning senere ikke kan ødelægges igen, lyder det fra en britisk professor.
En god børnehave, hvor der bliver arbejdet med at udvikle børns evner, kan give fordele senere i skolen. For disse børnehaver kan styrke børnenes evner så meget, at selv dårlig undervisning i skolen ikke kan ødelægge det igen.
Det er konklusionen fra den britiske professor Edward Melhuish, leder af Institut for Børne-, Familie- og Socialstudier ved Birkbeck, University of London, skriver Kristeligt Dagblad.
Sammen med en række kolleger har han siden 1997 gennemført en omfattende undersøgelse af 3000 britiske børn, hvis udvikling inden for emner som læsning, regning og sociale færdigheder er blevet kortlagt løbende. Projektet EPPE (Effective Provision of Pre-School Education) har til formål at vise, hvor stor effekt førskole-indsatsen har for børnenes senere skoleresultater. Projektet løber frem til 2013, hvor børnene er 16 år, men de foreløbige resultater viser, at ikke mindst inden for matematik er den gode børnehave altafgørende.
- Når vi ser på, hvilke faktorer der især påvirker børnene positivt, springer det i øjnene, at for læsefærdigheder er moderens uddannelsesbaggrund og kvaliteten af hjemme-læringsmiljøet meget vigtige. I forhold til regnefærdigheder er det vigtigste kvaliteten af indsatsen i børnehaven og de første skoleår. Og når vi måler på børnenes gennemsnitlige regnefærdigheder i 11-årsalderen, kan vi se, at 18 måneders førskoleundervisning har påvirket dem lige så meget som de efterfølgende seks års skolegang, forklarer Edward Melhuish.
LÆS OGSÅ: Skoleklar? Se, hvad dit barn skal kunne ved skolestart
Han præsenterede sine resultater i går på en konference på DPU Aarhus Universitet, som er et led i det hidtil mest omfattende danske forsknings- og udviklingsprojekt på daginstitutionsområdet.
Det danske projekt, VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud) involverer 7000 børn på 120 daginstitutioner i fire kommuner og omfatter både opkvalificering af medarbejdere, konkrete indsatser i forhold til børn, forældre og tilrettelæggelse af arbejdet, og en løbende forskning i, hvilke tiltag der har den største effekt på børnene.
Målet er at bekæmpe den såkaldte negative sociale arv, påpeger projektets leder, lektor Bente Jensen, DPU Aarhus Universitet:
- Spørgsmålet er, hvad daginstitutioner kan gøre for at modvirke, at børn, der vokser op med udfordringer som fattigdom, har ringere chancer for at klare sig i uddannelsessystemet. Vi ved, at det ikke altid er nok, at børnene kommer i daginstitution. Det vigtige er kvaliteten af institutionen.
LÆS OGSÅ: Der er forskel på drenge og pigers koncentrationsevne - læs hvorfor her
BNB