Regeringens stramninger af asylreglerne kan få utilsigtede konsekvenser. Et års længere ventetid på familiesammenføring vil gøre flygtninge syge af bekymring og lamme integrationsarbejdet, advarer eksperter og integrationsmedarbejdere.
Regeringens forsøg på at bremse tilstrømningen af syrere på flugt fra borgerkrigen risikerer at blive et alvorligt benspænd for integrationen af flygtninge i Danmark, skriver Ugebrevet A4.
Stramningen af asylreglerne betyder, at ’krigsflygtninge<saxo:ch value="226 128 153"/>, som ikke er individuelt forfulgte, kun vil få midlertidig opholdstilladelse i det første år og først derefter kan søge om familiesammenføring.
Lovforslaget, som i øjeblikket afventer andenbehandling i Folketinget, udløser bekymring blandt integrationsfaglige medarbejdere og eksperter.
Et års længere ventetid på familiesammenføring vil skabe så stor uvished og bekymring blandt nyankomne flygtninge, at det bliver svært at gennemføre danskundervisning, beskæftigelses- og uddannelsestilbud.
På længere sigt kan det betyde forværrede traumer og mangelfuld integration, lyder advarslen fra flere sider.
»Vi kan i forvejen se, hvor dårlige de bliver af at vente på de pårørende. Så der er for mig at se ingen tvivl om, at det forskubber integrationsprocessen. De vil blive traumatiseret meget mere, end de er i forvejen, og det vil betyde, at vi skal meget mere på banen med psykisk hjælp, siger Pia Kjær, der er koordinator for integrationsområdet i Lolland Kommune, til Ugebrevet A4. Hun tilføjer:
»Det, man kan spare ved, at der måske ikke kommer så mange, kan man hurtigt komme til at bruge på genopretning af manglende integration og ekstra udgifter til sundhedsvæsenet.«
Ugebrevet A4 har talt med integrationsansvarlige i en række kommuner, som er enige i, at prisen for færre flygtninge er dårligere integration.
Dansk Flygtningehjælp retter samme kritik mod regeringens asylstramninger.
»Det er jo ikke for at styrke integrationsprocessen, man vil lave de her stramninger. Det er med andre mål for øje. Men vores erfaring gennem mange år er, at når man er flygtet og har efterladt sin familie tilbage, er det tankerne på familien, og ikke den nye virkelighed, der fylder. Så det er helt klart, at det vil skabe nogen benspænd for integrationen,« siger integrationschef Anette Christoffersen til Ugebrevet A4.
Regeringens forslag kommer som reaktion på det store antal flygtninge særligt fra Syrien i 2014. I de første ti måneder af 2014 har Danmark modtaget 12.877 asylansøgere. Det er allerede over 5.000 flere end i hele 2013, og regeringen forventer, at tallet kan stige så højt som til 20.000.
Omtrent halvdelen når typisk videre i systemet. Udviklingen har derfor sat kommunerne under hårdt pres. Mange steder kniber det med at finde egnede boliger til de mange nyankomne flygtninge. Og ifølge en nylig undersøgelse udført af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4 bryder over halvdelen af kommunerne integrationsloven, fordi de ikke kan overholde tidsfristerne for eksempelvis lægetjek og integrationsplan.
Socialdemokraternes integrationsordfører Mette Reissmann (S) understreger, at beslutningen om at udsætte muligheden for familiesammenføring blandt andet er truffet for at lette presset på kommunerne.
»Det er hårdt. Alle, der flygter, har selvfølgelig først og fremmest en lyst til at være sammen med familien. Det forstår vi udmærket godt. Man er i forvejen i en utrolig stresset situation, hvor det eneste, man tænker på, er at bringe sig selv og sine nærmeste i sikkerhed. Så det er ikke nogen let beslutning, vi har truffet. Men vi har gjort det, fordi antallet af flygtninge betyder noget. Det her er en måde at finde en balance, sådan at vi i samarbejde med kommunerne kan håndtere antallet af asylansøgere,« siger hun til Ugebrevet A4.
Langt de fleste asylansøgere er yngre mænd, som ankommer uden familie. Som reglerne er i dag, kan de søge om familiesammenføring, så snart de er meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Til og med oktober måned 2014 har 8.930 personer søgt om familiesammenføring, mens kun 7.215 ansøgninger landede i Udlændingestyrelsen i hele 2013. En større andel af ansøgningerne stammer fra herboende indvandrere eller danske statsborgere, men alene i år omhandler 2.856 ansøgninger personer fra Syrien - mod kun 647 i 2013.
Til næste år forventes bunkerne hos Udlændingestyrelsen at vokse endnu højere. Ifølge en prognose fra Justitsministeriet, som indgik i regeringens finanslovsudspil fra august, forventes 9.800 ansøgninger om familiesammenføring i 2015, hvilket der allerede er afsat 12,4 millioner kroner ekstra til. Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en opdatering af prognosen, skriver Ugebrevet A4.
BNB
