Regeringen vil ikke længere lade udannelsesområdet være undtaget sparekrav. 8,7 milliarder skal spares over fire år, men fagfolk advarer mod konsekvenserne.

Der skal spares på landets gymnasier, universiteter og øvrige uddannelsessteder i de kommende år, skriver Politiken.

Læs også:

Uddannelsesområdet har i årevis været friholdt sparekravet på to procent i det offentlige, men nu varsler Venstre-regeringen omfattende besparelser i uddannelsessektoren.

Hver institution skal over de næste fire år spare to procent om året. Det betyder, at uddannelsesområdet skønnes at få 8,7 milliarder kroner mindre til rådighed.

»Selvfølgelig har det konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder«, siger uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), der skal finde 3,3 milliarder kroner på sit område.

Læs også:

Regeringen overlader det til rektorerne at bestemme, præcis hvor sparekniven skal ramme. De to ministre på området mener, at der er store beløb at hente ved at undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukrati. Folkeskolen er kommunernes ansvar, men derudover vil regeringen kun frede basismidler til forskning og erhvervsgrunduddannelserne.

Blandt fagfolk i uddannelsesverdenen er der enighed om, at besparelserne vil ramme hårdt.

Formand for universitetsrektorerne og rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen påpeger, at de såkaldte uddannelsestaxametre i forvejen er blevet udhulet med to procent. Han mener, at yderligere besparelser ikke kan undgå at gå ud overkvaliteten i undervisningen og studiemiljøet på uddannelserne, skriver Politiken.