Der skæres aluminiumsrør, monteres gummidupper og samles ladlåg hos Mountain Top Industries i Frederikssund. Virksomheden har fået succes med at levere tilbehør til især Nissan og Fords nye pick up truck-modeller.
Og det medfører stadig flere nye ansigter i produktionshallen, hvor mere end 20 forskellige nationaliteter i dag arbejder sammen.
»Det startede med, at vi fik nogle bosniere ansat. De kendte så nogle andre, som igen kendte nogle andre, og så har vi også en del tyrkere boende i området. På den måde er vi blevet en ret mangfoldig arbejdsplads,« fortæller adm. direktør Marie-Louise Bjerg.
Syrere, bosniere, somaliere og sågar en fra Aserbajdsjan er kommet til hos virksomheden, som næsten har fordoblet antallet af ansatte på bare ét år. Og skal Mountain Top Industries vokse de kommende år, er virksomheden nærmest nødt til at satse på indvandrere, viser et notat fra Finansministeriet, som Berlingske har fået udleveret.
Ud af de 250.000 nye job, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat som mål at skabe frem mod 2025, anslår regeringen, at 129.000 af dem skal besættes af indvandrere, efterkommere og grænsearbejdere. 106.000 vil blive besat af etniske danskere.
»Antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder i disse år. Og i den situation hjælper det til at holde beskæftigelsen oppe, at antallet af indvandrere og efterkommere i den arbejdsdygtige alder ventes at stige,« forklarer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Økonomisk nødvendighed
De nye tal fra Finansministeriet fortæller en større historie om vores arbejdsmarked de kommende år.
Ifølge fremskrivningen vil der i 2025 være 102.000 færre etniske danskere i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Samtidig vil der i samme aldersgruppe komme 174.000 flere indvandrere og efterkommere, som enten er her i forvejen eller kommer til landet. Og det er lidt af en øjenåbner, mener professor og arbejdsmarkedsøkonom Niels Westergaard Nielsen fra CBS.
»Hvis du skal skaffe 250.000 nye i job et sted fra, så er det altså meget svært med en aldrende befolkning, hvis du ikke tager indvandrerne med ind i billedet. Det er ren logik – andet vil ikke kunne lade sig gøre,« siger han og kalder det et grundlæggende vilkår for regeringens helhedsplan, at vi er i stand til at få flere indvandrere i job og bevarer arbejdskraftens fri bevægelighed.
»København ville jo gå i stå, hvis ikke vi havde gæstearbejdere fra andre EU-lande – så kunne økonomien slet ikke fungere,« siger økonomiprofessoren.
Multietnisk fremtid
På Mountain Top Industries er familien Bardacki et godt eksempel på, hvordan indvandrere kommer i produktionsjob.
»Der er efterhånden otte-ni ansatte fra min familie her. Først kom min søn her, og så fortalte han mig, at det var et godt job med nogle søde mennesker, og så kom jeg også herover,« fortæller Fevzi Bardacki, som også har fået nogle venner ansat.
Ifølge Marie-Louise Bjerg er det engagement, personlig kemi og arbejdsindstilling, som afgør, om man bliver ansat. Virksomheden uddanner selv sine medarbejdere og har gode erfaringer med virksomhedspraktik – derfor frygter hun ikke, at hun vil løbe tør for folk i produktionshallen de kommende år.
»Vores ansatte er nogle rigtigt gode ambassadører for os. Deres netværk er godt, og de er gode til at henvise kompetente familiemedlemmer og venner til et job,« siger hun.
Skæv jobbalance
I sidste års valgkamp blev det heftigt debatteret, om det var udlændinge eller danskere, der kom i job under Helle Thorning-Schmidts regeringstid. Og hos Dansk Folkeparti mener man, at man bør begrænse virksomhedernes mulighed for at hente ny arbejdskraft udefra.
»Hvis det bliver meget nemt at gå ud og finde de folk i udlandet, man mangler, så er der ikke den samme motivation hos virksomhederne til at få uddannet den arbejdskraft, vi allerede har her i Danmark,« siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Socialdemokratiet frygter, at der vil være behov for langt flere indvandrere, end regeringen lægger op til, hvis der ikke bliver gjort mere for at efteruddanne de danskere, der står uden arbejde.
»For sammenhængskraften i vores samfund vil det være afgørende, at vi undgår en skæv balance mellem, hvem der får de nye job. Det kan vi kun, hvis vi løser udfordringen med at få opkvalificeret folk til fremtidens arbejdsmarked,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) og peger på partiets plan om en opkvalificeringsreform.
Begrænset arbejdsudbud
Modsat de to store partier foreslår de Radikale i partiets 2025-plan at øge arbejdsudbuddet mere markant. De vil gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til landet og samtidig hæve pensionsalderen med et helt år.
»Vi har brug for mere indvandring. Vi har brug for at få de indvandrere, der allerede er her, bedre integreret på arbejdsmarkedet. Og så har vi brug for at bede de ældste danskere om at arbejde lidt længere – på den måde får vi også råd til mere uddannelse,« forklarer partiets finansordfører, Martin Lidegaard.
Ifølge finansministeren vil regeringen se nærmere på efteruddannelse næste år, når en ekspertgruppe har undersøgt området. Men at få flere indvandrere i job er en grundpille for regeringens plan.
»Det er vigtigt både for samfundet og indvandrerne selv, at de, som får opholdstilladelse i Danmark, i højere grad kan forsørge sig selv og deres familie,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Hos Mountain Top Industries har man vænnet sig til at være en multietnisk arbejdsplads. Ledelsen forsøger for eksempel at lade være med at lægge sociale arrangementer på dage, hvor det er i konflikt med de ansattes religiøse skikke.
»Vi tager selvfølgelig hensyn til hinanden her. Til julefrokosten serverer vi altid meget andet end svinekød. Omvendt har vi gjort det klart for vores ansatte, at religion er noget, man praktiserer derhjemme – ikke på arbejdspladsen,« fortæller Marie-Louise Bjerg.
