Regeringen vil skære kraftigt i en ordning, hvor der bliver givet løntilskud til danske lektorer ansat på udenlandske universiteter. Men det vil gå ud over eksporten og brandingen af Danmark, lyder kritikken.
Dansk sprog og kultur risikerer at miste en vigtig stemme i udlandet, efter at regeringen har besluttet sig for at skrue kraftigt ned for midlerne til den såkaldte lektoratsordning, hvor danske lektorer med støtte fra Danmark bliver ansat på udenlandske universiteter. Det skriver Berlingske.
Ifølge udspillet til en ny finanslov vil regeringen de kommende år mere end halvere ordningen fra godt ni millioner kroner til cirka fire millioner kroner. Det vil ifølge formanden for Lektoratsudvalget, Nina Møller Andersen, »gå så meget ud over eksporten af dansk kultur, at det ligner et kulturtab«.
- Det kommer til at få konsekvenser. Også for eksporten af danske varer, frygter lektoren fra Københavns Universitet.
Hun forklarer, at sendelektorerne i blandt andet Polen, Tyskland og Kina fungerer som kulturelle ambassadører for Danmark og sikrer, at der bliver undervist i dansk på store, udenlandske universiteter. De sørger også for, at dansk litteratur bliver oversat til andre sprog.
- Ni millioner kroner er ikke mange penge, og når mere end halvdelen så bliver skåret væk, får det store, ja katastrofale konsekvenser. Det ligner nærmest en lukning af ordningen, siger hun og henviser til, at ansættelserne af sendelektorer på blandt andet Sorbonne og MGU i henholdsvis Paris og Moskva allerede er sat i bero.
Der er i dag 19 udsendte lektorer, og det tal vil blive næsten halveret, hvis regerings plan bliver til virkelighed.
- Det kan betyde, at der ikke længere bliver undervist i dansk, frygter Nina Møller Andersen:
- Dermed bliver der ikke uddannet kandidater, der kan dansk og kan blive ansat i danske virksomheder i udlandet.
Bo Helldén er sendelektor i Gdansk i Polen. Han kan bekræfte, at danskstudierne er populære på såvel universitetet i Gdansk som i Poznan, hvor der også er ansat en dansk sendelektor. I Gdansk er der i øjeblikket 59 danskstuderende.
- Generelt får vi ti ansøgere for hver studieplads, og det betyder, at vi får de bedste studerende, siger han og tilføjer, at »stort set alle efterfølgende får arbejde i danske virksomheder«:
- De er meget efterspurgte.
Der er 400-500 danske virksomheder i Polen, og behovet for lokale med gode danskkundskaber er så stort, at en større, unavngiven dansk virksomhed ifølge Bo Helldén ønsker at indgå et formelt samarbejde med universitetet i Gdansk om at aftage kandidater.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) efterlyser »lidt proportioner i debatten« og forklarer, at ordningen indebærer, at der i stedet for 19 senderektorer fremover vil være 11.
- Jeg kan stå inde for det antal. Lektoratsordningen vil stadig leve op til sit formål, siger han:
- Det er ikke sådan, at vi lukker ordningen. Men set i lyset af, at vi er nødt til at prioritere, og at der også er andre ambassadører for dansk kultur, for eksempel kulturinstitutter, gør vi det sådan.
Morten Østergaard vil ikke sige, hvor der i givet skal spares, men »der er steder på listen, der synes mere relevante end andre«, som han udtrykker det.
De Konservatives Per Stig Møller opfordrer regeringen til »at pille forslaget væk«.
- Det er dumt, at man vil spare små penge på noget, man får så meget ud af. Man brander også Danmark gennem ideer, idealer og kultur, og der spiller udlandslektoraterne en stor rolle, siger han.
