Fremdriftsreformen tvinger stadig flere studerende til at tage reeksaminer, og det koster institutter millioner i ekstraudgifter, viser nye beregninger. Penge, som kunne være brugt på undervisningstimer, lyder kritikken.

En million kroner.

Det bliver den årlige ekstraregning for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet (KU), for at studerende som følge af den nye fremdriftsreform ikke længere kan udskyde deres eksaminer, men automatisk bliver tilmeldt reeksamen, hvis de undlader at aflevere, afleverer blankt eller helt udebliver.

Det viser nye beregninger fra instituttet selv, skriver Magisterbladet.

Og det er rigtig ærgerligt, mener institutleder Maja Horst.

»De penge kunne have været brugt på tusindvis af undervisningstimer i stedet. Og det er klart, at hvis vi skal til at holde alle eksaminer to gange, så skal vi selvfølgelig til at overveje, hvor der så skal skæres,« siger hun.

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling er ikke det eneste institut, som kommer til at betale dyrt for det stigende antal reeksaminer. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk - også på KU - har man lavet samme beregning og er kommet frem til samme resultat.

Regeringens fremdriftsreform betyder, at studerende ikke længere har mulighed for at framelde sig deres eksamen, og dermed er instituttet nødt til at kalkulere med et fremmøde på 100 procent. Når nogle studerende så vælger at udeblive eller aflevere blankt, udløser det en dobbeltudgift, når vedkommende skal til reeksamen.

»Selv om en elev udebliver fra en eksamen, så har der jo stadig siddet en eksaminator og en censor i et lokale og ventet på vedkommende. Det samme er tilfældet, når en elev afleverer en blank opgave. Så skal opgaven selvfølgelig bedømmes, også selv om det ikke tager særligt lang tid,« siger Maja Horst.

Ifølge Magisterbladet er der på både Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk i vinter sket en fordobling i antallet af reeksamener i forhold til året før. Samtidig advarer de to institutter om, at reeksaminerne på sigt kan blive endnu dyrere, eftersom reformen efter sommerferien vil omfatte samtlige studerende og ikke kun førsteårsstuderende, som det er tilfældet nu.

Udsigten til risikoen for en lavine af reeksaminer har fået Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance til at indkalde uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i samråd om sagen efter påske.

Dansk Magisterforening opfordrer ministeren til at annullere reformen.

»Omkostningerne ved den på alle måder destruktive fremdriftsreform vokser dag for dag. Det går ud over uddannelseskvalitet og arbejdsmiljøet for ansatte og studerende. Det må nu være lysende klart, også for ministeren, at den er udtryk for et eklatant politisk fejlgreb, og det ville klæde ministeren at lytte til meldingerne fra de berørte, indrømme fejlen og annullere den,« siger formand Ingrid Stage til Magisterbladet.

Også blandt de studerende hersker der stor utilfredshed med fremdriftsreformen, fortæller formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali.

»Vi kan godt regne med, at det øgede antal reeksaminer kun er toppen af isbjerget, når der allerede nu er så mange førsteårsstuderende, som bruger den eneste mulighed, de har for at nå at blive klar til eksamen,« siger hun.

Fremdriftsreformen trådte i kraft sidste sommer og skal sikre, at de studerende bliver hurtigere færdige med deres uddannelse.