De udskældte randzoner, der skal friholdes for dyrkning, blev i sidste øjeblik reduceret med én meter. Alligevel er landbruget ikke tilfreds, og naturfredningsforening kalder det en »farce«.
Landmænd skal undlade at dyrke jorden ni meter fra søer og vandløb. Det kræver den omstridte randzonelov, der trådte i kraft fredag.
Kravet var oprindeligt ti meter, men det blev reduceret til ni meter ved en justering foretaget torsdag af NaturErhvervsstyrelsen.
Det sker på baggrund af, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i foråret besluttede at halvere arealet til randzonerne, og de 25.000 hektar, der er afsat til formålet, rækker ikke til længere end til en ni meter bred zone.
Landbruget klapper dog ikke i hænderne over indskrænkningen:
»Når fødevareministeriet med et trylleslag kan beslutte sig for at reducere bredden til ni meter, må man stille sig selv spørgsmålet, om det så ikke ligeså godt kunne være otte meter eller fem meter eller en meter. Det er nemlig ikke en faglig vurdering af randzonernes effekt, der har fastlagt bredden, det har et politisk kompromis,« siger viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer i en skriftlig kommentar.
De dyrkningsfrie randzoner skal hindre næringsstoffer og pesticider fra markerne i at blive skyllet ud i vandløbene.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at regeringen er mere optaget af at få et »politisk regnestykke« til at gå op end i at beskytte miljøet.
»Det er en farce og udtryk for ren bureaukrati, når man fuldstændig uden hensyn til de miljømæssige konsekvenser beslutter at forringe de i forvejen beskårne randzoner udelukkende for at få et politisk regnestykke til at gå op,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en skriftlig kommentar.
Foreningen mener, at regeringen burde droppe målet om maksimalt 25.000 hektar randzoner og forholde sig til »de miljømæssige konsekvenser, som denne yderligere forringelse vil betyde«.
Men de Radikales landbrugsordfører, Andreas Steenberg (R), fastholder, at randzoneloven er en forbedring. Foreholdt kritikken fra landbruget siger han til DR P4 Midt & Vest:
»Jeg tror aldrig, at landbruget bliver helt tilfredse, så længe nogen kræver af dem, at de tager hensyn til miljøet og naturen.«
