Der er ingen grund til at opsøge løve-obduktion med sine små børn, mener børnepsykologer. Den blodige oplevelse kan give traumer.

Det er et dramatisk scenarie, når Odense Zoo dissekerer en død løveunge. Og det er bestemt ikke en børnevenlig seance, lyder vurderingen fra to børnepsykologer.

»Der er så meget drama og vold i fjernsynet, og vi behøver jo ikke forøge mængden af bloddryppende episoder, vores børn oplever,« siger børnepsykolog og professor emeritus Per Schulz Jørgensen.

»Der er ikke nogen grund til at opsøge en situation, som er grænseoverskridende på den negative måde. I hvert fald ikke for børn under ti, otte eller fem år.«

Han ser løve-dissekeringen som en fin begivenhed, der kan give større børn og unge indsigt i dyrets anatomi. Men for små børn i førskolealderen kan det være en meget voldsom oplevelse - sidestillet med et overgreb - hvis barnet ikke er parat til oplevelsen.

»For små børn er det et fysisk overgreb, når løven får skåret maven op. Det kan de måske håndtere. Men de har også et indre billede af en løve, der leger. Løven Simba, de har fået læst om af farmor. Og nu bliver det billede brudt ned med dramatisk kraft. Fortællingen om løven bliver ødelagt. Det er det, vi kalder et traume, og det er der nogle børn, der kan få af at se det her,« understreger psykologen.

Han møder opbakning fra Charlotte Diamant, der er børnepsykolog i Psykiatrifonden.

»Jeg vil simpelthen ikke anbefale det. Det er en unaturlig situation nærmest for attraktionens skyld,« siger hun og påpeger, at forældre kan glemme, at børns hjerner fungerer anderledes end voksnes.

»Børn er ikke bare små mennesker. De har også en hjerne, der er mindre erfaren. De har ikke set vold og aggressioner, blod og indvolde splattet ud. Så det er en ikke en naturlig del af deres livsverden, og derfor er det voldsomt,« påpeger hun.

Nogle børn vil ifølge børnepsykologerne være særligt sensitive helt op til 12-årsalderen, og derfor er det op til forældrene at vurdere, om barnet er den forsigtige type, der gemmer sig bag mors nederdel, eller en nysgerrig og robust tumling, der farer rundt.

»Man skal være lytte til sit barn og tale med barnet. »Er det noget du har lyst til?«, og hvis det ikke er noget, der falder for, så lad være. Børn skal have lov til at sige nej og nøjes med at høre om det,« siger Per Schulz Jørgensen.

Han råder ligeledes forældre til at lytte til sit barn og sige sandheden, hvis de fanger interesse for løvedissekeringen.

»Man skal ikke lyve for børn. Hvis en løve eller en giraf skal slås ihjel, så er det jo sådan, det er. Det er det fuldstændig realistiske, og vi skal ikke sige, at det er forkert at gøre sådan. Men det handler om måden, vi gør det på. Man behøver ikke at fortælle om alle detaljer,« siger han.