Nutidens unge lever i en anden verden end deres forældre, som i øvrigt også har så travlt, at de ofte forsømmer at forberede deres børn på at stå på egne ben. Det mener psykolog Ulla Dyrløv, der netop har udgivet en guide til voksenlivet.
Skal man bruge skyllemiddel? Hvordan finder man sin identitet? Er SU-lån en god idé? Hvordan får man et godt sexliv? Hvilken linse skal man se de sociale medier igennem? Hvornår bør man gå til læge? Og hvad kan man bruge madrester til?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som bogen »Flyvefærdig – en guide til voksenlivet« kredser om. Den er netop udkommet og med kapitler om blandt andet identitet, kærlighed, sex, venskaber og hverdagen som ny i voksenlivet, samler den praktiske råd, eksistentielle spørgsmål og psykologisk indsigt.
»Overgangen fra ung til voksen er ikke nødvendigvis nem, og mange unge oplever det som en meget stor mundfuld at stå på egne ben og etablere sig i voksenlivet,« siger psykolog Ulla Dyrløv, der har skrevet bogen i et samarbejde med sin 25-årige datter Sabine Dyrløv Klindt.
Det har aldrig været gnidningsløst at bevæge sig fra en livsfase til en anden, men flere ting på forskellige planer har ændret sig, siden den forældregeneration, der i dag sender deres børn videre ud i voksenlivet, selv var unge, og nogle af ændringerne er med at stække de nye voksnes vinger. En af dem er det praktiske fællesskab i familierne.
»Mange forældre har mere travlt i dag end tidligere. Det betyder, at mange forældre ikke får klædt deres børn ordentligt på til livet som voksen – for eksempel på det helt lavpraktiske niveau. Mange unge kan ikke finde ud af at købe ind, vaske tøj, lave mad og den slags praktiske ting.«
»Det er et forældreansvar at sørge for, at børn bliver rustet til at stå på egne ben, og når det ikke sker, så er det ikke fordi, at forældrene ikke vil. Det skyldes, at mange forældre stresser i hverdagen og ikke er særlig nærværende i familielivet,« siger Ulla Dyrløv.
Hun møder i sin psykologpraksis ofte unge mennesker, der fortæller, at deres forældre bebrejder dem, at de ikke deltager mere i det praktiske arbejde i hjemmet og eksempelvis siger: Du kommer jo aldrig til at kunne klare dig selv.
»Så anbefaler jeg dem at svare: Jamen, det er jo fordi, at du ikke har lært mig det. For det er jo ikke kun den unges ansvar,« siger Ulla Dyrløv. Ideelt set skal børn inddrages i de praktiske gøremål i familien fra en tidlig alder.
Forsvindende flokfølelse
»Når børn er to-tre år, er de mere end villige til at hjælpe til, og hvis man tager imod deres hjælp på det tidspunkt, så kan man få grundlagt nogle rigtig gode vaner. Men ofte sker der det, at de voksne har travlt og synes, at det er nemmere at ordne tingene selv.«
»Og som årene går bliver det sværere og sværere at engagere børnene, og det kommer til at kræve mere og mere at få ændret mønstret. Pludselig er børnene teenagere, og så kræver det ofte konflikter – nogle gange meget voldsomme konflikter – og så er der mange forældre, der simpelthen opgiver,« siger Ulla Dyrløv, som ser en tendens til, at livet i både familierne og i samfundet er blevet mere individualistisk.
»Langt de fleste er sikkert enige i, at en familie skal være et fællesskab, hvor alle hjælper til og er nærværende. Men når det kommer til stykket, har vi ofte travlt med hvert vores – blandt andet de sociale medier, og det gælder også forældrene og de ældre generationer.«
»Der er ikke særlig meget flokfølelse i ret mange sammenhænge i dag. Meget handler en hel del om, hvad man selv får ud af noget. Og hvis man ikke får noget ud af noget, så er det ikke interessant. Det handler ikke engang om, hvad der er godt for ens familie.«
» Selvfølgelig er der meget store forskelle, men vores kultur er generelt blevet mere individualistisk,« mener Ulla Dyrløv, der netop har været aktuel i DRs programserie »Aldrig for sent«, hvor hun prøver at hjælpe børn og forældre, der har mistet kontakten.
»I den forbindelse har det slået mig, at der er sket et skred. For første gang har jeg for eksempel under interviews skullet argumentere for, hvorfor relationen mellem forældre og børn er så vigtig – også selvom barnet er voksent. Det har jeg ikke oplevet, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved tidligere.«
»Jeg tror, at vi i fremtiden vil opleve flere brud mellem børn og forældre – på linje med skilsmisser – og anse det for at være mere normalt. Jeg synes selvfølgelig, at det er godt, at man kan sige fra, og jeg er ikke modstander af, at man skilles, men man skal også bare passe på, at man ikke sorterer nære personer fra, fordi det er lidt svært, og man ikke kan se, hvad man selv kan bruge den anden til,« mener Ulla Dyrløv.
Glansbilledekultur
»Flyvefærdig – en guide til voksenlivet« handler langt fra kun om de praktiske aspekter, når man er flytter hjemmefra. Den handler også om de mere eksistentielle sider af tilværelse som at finde sig selv.
»Oplevelsen af, at man finder sig selv, handler om, at man ved at afprøve en masse forskellige ting bliver klogere på sig selv i forskellige situationer – og at man derigennem opbygger et selv. At have opbygget et selv eller en identitet betyder, at man har en sikkerhed og robusthed, der gør én i stand til at turde sige til og fra. Helt grundlæggende, at man kan mærke sig selv og sine grænser,« lyder det eksempelvis i »Flyvefærdig – en guide til voksenlivet«, hvor unge bliver opfordret til at afsøge forskellige muligheder, turde ombestemme sig og bruge tid på at blive klogere på sig selv.
»Der er en stor usikkerhed forbundet med at være ung. En af de nye ting i forhold til forældregenerationens ungdom er selvfølgelig nettet. Det digitale liv er gennemsyret af en glansbilledekultur. Mange af de unge mennesker, som jeg taler med, har en forestilling om, at andre unge har meget bedre styr på tingene, fordi de sammenligner deres egne liv med de glansbilleder, som de bliver præsenteret for på instagram, snapchat og andre steder.«
»En god sideeffekt ved en bog som »Flyvefærdig« er, at man sender et signal til unge om, at de ikke er alene med deres usikkerhed. For hvis det kun var enkelte, der gik og tumlede med at finde sig til rette i tilværelsen som voksen, så ville der jo ikke blive udgivet en bog om det,« siger Ulla Dyrløv, som mener, at forældre til unge også kan have gavn af bogen og bruge den som afsæt for samtaler om ting, der rører sig i de unges liv.
»Det er ofte nemmere at tage udgangspunkt i noget, der ikke er direkte møntet på ens eget barn, når man taler sammen om forskellige ting. Selv har jeg ofte taget udgangspunkt i mit job og er eksempelvis kommet hjem og har spurgt min datter: Mange af mine klienter fortæller, at de hele tiden bliver tilbudt stoffer på Roskilde Festival. Har I også oplevet det?,« fortæller Ulla Dyrløv, som også peger på nutidens pornokultur som en af de helt store ændringer fra forældregenerationens ungdom.
Mere livskloge og barnlige
»Da jeg var ung, var porno noget, som man stiftede bekendtskab med i pornoblade – og dem gik man altså ikke bare lige hen og købte. I dag er alle mulige former for porno fuldstændig frit tilgængeligt på nettet, og pornokulturen har også bevæget sig ind i programmer som »Paradise Hotel«, hvor det er fuldstændig normalt, at deltagerne har sex for åben skærm.«
»Det vækker kun opsigt, hvis der er en, der giver blowjobs til tre forskellige på samme tid, mens hun bliver taget analt. Det er vigtigt at være opmærksom pornokulturens skadelige bivirkninger. For hvordan skal det egentlig være, når der er kærlighed og følelser involveret?,« siger Ulla Dyrløv, som eksempelvis møder unge i begyndelsen af tyverne, der har brug for glidecreme og viagra.
»Og sådan skal det jo ikke være. Det handler ikke bare om at få den op at stå eller blive våd. Det handler om at have lyst,« konstaterer Ulla Dyrløv, som finder det barokt, at seksualundervisningen stopper i folkeskolen.
»Det betyder, at de unge har seksualundervisning, inden de reelt er seksuelt aktive. Det samme gælder i øvrigt med de praktiske fag som madkundskab, der også ligger i midten af folkeskolen.«
»Når de unge virkelig kan begynde at kunne lappe den slags undervisning i sig og bruge den til at stå på egne ben, så er den ikke-eksisterende,« konstaterer Ulla Dyrløv, som generelt er meget begejstret for unge mennesker og ser en dobbelthed, når hun kigger på den nye generation, der er ved at blive voksen:
»Det virker både som om, at de generelt er mere livskloge og mere barnlige end tidligere generationer. Jeg går faktisk og tumler med at finde ud af, hvad det er, der er ved at ske.«
