Stadigt flere unge bliver registreret i RKI som dårlige betalere, og det kan have store psykiske konsekvenser, vurderer ekspert. Et nyt projekt vil forebygge, at unge overhovedet ender i en gældssituation.

En stor gruppe unge danskere bøvler med at skulle betale af på en gæld, som de eksempelvis har taget for at komme igennem studiet eller for at købe en ny computer. Og tal fra RKI viser, at stadigt flere unge bliver registreret som dårlige betalere. I 2008 var omkring 49.000 unge mellem 18 og 30 år at finde i registret, men det tal er steget til cirka 56.000 sidste år. Det betyder at omtrent hver fjerde i RKI er under 30 år.

De tal har fået Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden til sammen at lancere et projekt kaldet »På rette spor«, som skal forhindre, at unge kommer til at skylde mange penge væk. De vil undersøge, hvorfor så mange unge ender i gæld for på den måde at finde ud af, hvordan man bedst forebygger det. Der er afsat fem millioner til projektet, og det er planen, at det skal køre over to år.

Gæld kan da også have rigtig alvorlige psykiske konsekvenser, fortæller Martin Franck, juridisk leder af gældsrådgivningen ved Den Sociale Retshjælp.

»Det bliver en ond spiral, hvis man for eksempel pludselig ikke kan følge med gælden længere. Så kan man pludselig ikke tjene nok til at komme af med gælden, så bliver man måske stresset, og så bliver det hele pludselig endnu værre,« siger han og uddyber, at gæld tynger de fleste mennesker på samme måde som en depression.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden søsætter »På rette spor«, fordi de blandt andet mener, at hvis man som ung har en stor gæld, så kan det give problemer, når man som voksen skal låne penge til bolig eller bil.

Las Olsen er privatøkonom i Danske Bank, og han er enig i, at det kan være svært for unge med stor gæld at komme i gang med voksenlivet, og at de kan få svært ved at optage lån. Men derudover er det ifølge ham vigtigt at understrege, at det er helt naturligt, at der er flere unge med stor gæld, end der er ældre i samme situation.

»De fleste unge opfører sig ganske fornuftigt og har større gæld end dem, der er ældre, fordi de har en mindre indtægt. Men den indtægt er jo på vej til at blive større,« siger han.

Privatøkonomen vurderer dog, at der er en stor gruppe, der har en større gæld, end de burde have, og dem skal man forsøge at hjælpe.

Netop hjælp og forebyggelse bliver kodeordene i »På rette spor«, og ifølge Martin Franck fra Den Sociale Retshjælp er der flere ting, man kan gøre sig klart, hvis det skal lykkes at forebygge unges gældssætning. Man skal blandt andet huske at tænke over, at gæld ofte hænger sammen med social arv, siger han.

»Hvis ens mor og far har betalt regningerne med lån, så er der stor sandsynlighed for, at man også selv kommer til det, for det har man lært hjemmefra. Derfor skal man også tænke over, at effekten af for eksempel øget oplysning forudsætter, at den gruppe, der er udsat, også spidser ørene.«

Den rigtige oplysning på linje med tv-kampagner lignende dem, man har for rygning og for stor fart i trafikken, kan have en positiv effekt, mener Martin Franck.