På trods af operation skal prins Henrik passe på, at åreforkalkning ikke fører til blodpropper i benene.

Onsdag blev prins Henrik udskrevet fra sygehuset i Skejby, efter han er blevet opereret for forsnævringer på pulsårerne – en lidelse, der selv efter operation let kan vende tilbage.

Prinsgemalen skal fremover passe godt på sit helbred, hvis han vil undgå blodpropper i benene. For hvis ikke han tager de nødvendige forholdsregler, kan forsnævringen på pulsårerne – også kendt som åreforkalkning – komme snigende tilbage.

Professor i kardiologi og hjertelæge ved Frederiksberg Hospital Gorm B. Jensen siger til BT, at alle, der har fået foretaget en operation for åreforkalkning i benene, skal være opmærksomme på deres livsstil. Det gælder naturligvis også prins Henrik:

»Meget ofte forsvinder smerterne som dug for solen, fordi blodet igen kan løbe frit. Det er en ekstremt effektiv operation til at smertelindre, hvis den er teknisk vellykket, og i de fleste tilfælde har den en god effekt. Men hvis ikke man tager de nødvendige forholdsregler, er der risiko for, at tilstanden kommer tilbage,« siger Gorm B. Jensen.

I forrige uge skulle prins Henrik sammen med prins Joachim uddele Europa Nostra Prisen 2017 på kongeskibet Dannebrog. Her skulle prins Henrik holde en tale. Først støttede han sig til en stol. Men blot et par minutter inde i talen måtte prins Henrik vende stolen og sætte sig ned, fordi, som han sagde, benene gjorde for ondt. Prins Joachim, der holdt sig et par skridt i baggrunden, trådte hurtigt til med en hjælpende hånd og hjalp sin far ned at sidde.
I forrige uge skulle prins Henrik sammen med prins Joachim uddele Europa Nostra Prisen 2017 på kongeskibet Dannebrog. Her skulle prins Henrik holde en tale. Først støttede han sig til en stol. Men blot et par minutter inde i talen måtte prins Henrik vende stolen og sætte sig ned, fordi, som han sagde, benene gjorde for ondt. Prins Joachim, der holdt sig et par skridt i baggrunden, trådte hurtigt til med en hjælpende hånd og hjalp sin far ned at sidde. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Med det mener lægen, at det især er nødvendigt at motionere – også selv om det gør ondt. Når man motionerer, danner kroppen nemlig nye blodkar, så der igen kan komme blod til benene. Og hvis ikke man kan løbe, gælder det om at gå ture eller cykle, understreger lægen.

»Selvom man får smerter, er gangtræning behandling nummer et. Det skal gøre ondt, før det bliver godt,« siger Gorm B. Jensen, der også anbefaler dette som den bedste måde at forebygge, at forsnævringen overhovedet opstår.

Operation er sidste udvej

Prins Henrik blev i slutningen af sidste uge indlagt på Aarhus Universitetshospital på grund af et sår på benet, der ikke ville hele. Mandag meddelte Kongehuset i en pressemeddelelse, at Prinsen har fået lavet en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Indgrebet blev udført, fordi prins Henrik led af forsnævringer på pulsårerne i benene – en lidelse, der også er kaldt vindueskiggersyndrom. Åreforkalkningen medfører i første omgang smerter ved gang, der starter i læggen. Man må ofte stoppe op efter kortvarig gang og holde pause, indtil smerterne forsvinder – deraf navnet ’vindueskiggersyndrom’. Hvis åreforkalkningen er endnu mere fremskreden, kan man få smerter i hviletilstand om natten eller danne sår på fødder eller ben, fordi der ikke kommer ilt nok til. Tilstanden er ganske alvorlig og kan i værste fald betyde, at man må have benet amputeret på grund af koldbrand. Omkring 50.000 danskere rammes hvert år af syndromet, som især rammer ældre og særligt rygere og folk med diabetes.

Ifølge professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason vil lægerne helst undgå den type operation, som prins Henrik har gennemgået.

»Operationen er god, men der er også en risiko for, at pulsårerne stopper til igen, og at man har brug for en ny operation. Det afhænger meget af, hvor forsnævringen sidder i benet, og andre faktorer, som f.eks. om man har diabetes eller forhøjet blodtryk og kolesterol. Derfor er operationen typisk sidste udvej, hvis man ikke kan nøjes med gangtræning og behandling af risikofaktorer, og patienten stadig har svære symptomer eller truet ben pga. dårlig blodforsyning,« siger han.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Prins Henrik og de tusindvis af andre danskere, der lider af åreforkalkning, skal derfor foruden at være opmærksom på sine motionsvaner også have fokus på, om der igen opstår symptomer fra benene. Derudover bør man vide, at der kan opstå blodpropper andre steder i kroppen:

»Problemet er, at når man først har fået forsnævringerne i benene, så er det ofte ledsaget af åreforkalkning i hjerte og hjerne, fordi det er de samme pulsårer og risikofaktorer, som gør sig gældende,« siger Gunnar Gislason, der derfor råder folk til at føre en sund livsstil.

Er stoppet med rygning

Rygning er også blandt de faktorer, man især skal være opmærksom på:

»Desværre ser vi ofte, at folk er blevet så vant til at ryge, at de hellere vil have smerter end at stoppe med det,« siger Gorm B. Jensen.

Prins Henrik ryger ikke længere. Det stoppede han med for 15-20 år siden. Det er dog meget normalt, at også tidligere rygere rammes.

»Alle mennesker, der får åreforkalkning i benene, er rygere eller har været det. Hvis man begynder at ryge igen efter operationen, starter processen med åreforkalkning forfra igen,« siger Gorm B. Jensen.

Prinsen vil formentlig modtage blodfortyndende medicin samt medicin mod forhøjet kolesterol, da det er typisk, at man får det efter en sådan type operation. Det vil også kunne hjælpe til at forhindre ny åreforkalkning i at opstå.

Kongehuset oplyser, at operationen af prins Henrik forløb planmæssigt, og at han forventes udskrevet uden gener.

Foto: Sarah Christina Nørgaard
Vis mere