Det er ikke en god idé at spare på folkeskolen netop nu, hvor reformen er ved at blive søsat, fastslår professor, der dog ikke mener, at det giver mening at opgøre omkostningerne per elev.
De blander æbler og pærer hos Danmarks Lærerforening, når de har fået lavet en opgørelse, der viser, at omkostningerne per elev i folkeskolen gennemsnitligt er faldet syv procent over de seneste ti år. Det mener Peter N. Allerup, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Han vil strække sig så langt som til at kalde opgørelsen for »værdiløs«.
»Opgørelser per elev er som at rode æbler og pærer sammen. Vi har et decentralt system, hvor man gør det helt forskelligt fra kommune til kommune. Det, der er omkostninger et sted, hedder noget helt andet et andet sted,« siger Peter N. Allerup.
Det er BDO Consulting, der har lavet opgørelsen for Danmarks Lærerforening, der ifølge Politiken viser, at kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner per elev i de almindelige folkeskoler, og at beløbet sidste år var faldet til 51.009 kroner. Det svarer til et fald på 13 procent, og lærerformand Anders Bondo Christensen ærgrer sig over, at skolerne »har haft konstant færre ressourcer«.
Den anke er Peter N. Allerup for så vidt ikke uenig i.
»Det er helt unødvendigt at bruge omkostninger per elev til at vise det, for der er ingen tvivl om, at der generelt er blevet sparet mange penge rundt omkring på folkeskolerne. Her kunne man med fordel have nøjedes med at kigge på de nedskæringer, der er gennemført,« siger Peter N. Allerup.
Det fremgår ikke af opgørelsen, hvilke områder der er blevet sparet på. Men ifølge Peter N. Allerup er der især to områder, der lider under nedskæringerne.
»Et af de fornemste flag i den her reform er områder som inklusion og understøttende undervisning. Her er der ikke bare behov for at dyrke lærerkompetencer men også at opdyrke dem. Det koster penge, og det mangler der,« siger Peter N. Allerup og uddyber:
»Der er alt for få meninger om, hvad de to elementer egentlig dækker over. Der er behov for flere midler til at give lærerne den fornødne efteruddannelse og udstyre dem med muligheden for i enighed med ledelsen at finde ud af, hvad det er for noget.«
Han mener generelt, det er problematisk at skære ned på et tidspunkt, hvor reformen skal søsættes.
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF), stemmer i. Han er bekymret over de besparelser, der bliver gennemført, og mener i høj grad, at pilen peger mod landets kommuner.
»Det er virkelig dumt af kommunerne, for i sidste ende er det en investering i børnene, hvis de styrker folkeskolen. De skyder sig selv i foden - især hvis de sparer på inklusionen, hvor de bør bruge pengene på efteruddannelse og på ekstra personale i klasserne, hvor der er inkluderede børn,« siger Alex Ahrendtsen.
Også hos organisationen Skole og Forældre er oplevelsen, at der generelt er blevet færre midler, og at det udfordrer kvaliteten i landets folkeskoler.
»Vi ser, at der bliver skåret på alt ude på skolerne for at få pengene til at række længst muligt. Og vi er ude i, at det giver kvalitetsforringelser,« siger organisationens formand, Mette With Hagensen.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger til Politiken, at regeringen sigter efter at give flere midler til skoleeleverne.
»Der skal komme en stigning igen. Derfor har vi afsat 4,5 milliarder kroner til folkeskolereformen frem til 2018.«
