____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Produktionsselskabet ASA-film, der står bag den nye Far til Fire-film, Fare til Fires vilde ferie, sidder i øjeblikket til krisemøde om, hvad de gør efter Bodil Jørgensens traktorulykke på Mandø onsdag morgen.

Produktionsleder, Marcela Dichmann, fortæller, at Bodil Jørgensens tilstand er stabil, men at de ikke ved, hvad de skal gøre, hvis skuespilleren ikke kan fortsætte på filmen.

- Vi sidder i produktionsmøde lige nu, hvor vi kigger alle scenarier igennem. Hun er jo med i del produktioner, og lige nu er vi ved at finde ud af, hvad vi gør. I morgen ved vi mere, siger hun.

Kan man forestille sig, at Far til Fire fortsætter uden Bodil Jørgensen?

- Ja, det kan man godt forestille sig.

Dermed åbner Marcela Dichmann og ASA-film op for at optagelserne fortsætter uden 'Fru Sejersen' - som Bodil Jørgensen spiller i de nye Far til Fire-film - ligesom at Tivoli-revyen Tam Tam fortsætter torsdag uden Bodil Jørgensens medvirken.