Private midler sikrer forskningen

Dansk forskning får stadig større støtte fra private fonde. Det betyder at Danmark kan holde på de bedste danske forskere og tiltrække de bedste udenlandske.

Med stadig større støtte fra private fonde har dansk forskning bragt sig i retning mod den absolutte verdenselite. Det er især inden for sundhedsområdet, at fonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden investerer massivt, skriver Berlingske Tidende.

Alene på Københavns Universitet er donationerne fra erhvervsdrivende fonde til det sundhedsvidenskabelige område firdoblet på tre år - fra godt 40 millioner kroner i 2007 til 200 millioner kroner i år. Det viser en opgørelse, som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har udarbejdet for avisen.

- Hvis ikke vi havde fondene, ville vores råderum ganske enkelt være langt mindre. Midlerne giver os mulighed for at være blandt de bedste internationalt set inden for udvalgte områder, siger fakultetets dekan Ulla Wewer til Berlingske Tidende.

Donationerne gør eksempelvis Proteincenteret på Panum Instituttet i stand til at holde på de bedste yngste danske talenter inden for grundforskningen og samtidig tiltrække de bedste udenlandske forskere.

Det skal dels sikre rekrutteringsgrundlaget til virksomhederne og på sigt øge den danske internationale succes i medicinalindustrien, skriver Berlingske Tidende.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: