I Super Brugsen er der tilbud på Bacardi Breezer, Mokaï og Cult. Eller ’Disko-dasko luder-benzin’ som der står på tilbudsskiltet, der har fået utrolig stor opmærksomhed på de sociale medier, siden billedet af skiltet dukkede op onsdag aften.

Mange er forarget og mener, at det er langt over stregen, mens andre tror, det er en joke fra nogle ansatte.

Selv om skiltet ser meget ægte ud, afviser Coop, at skiltet findes i den virkelige verden, når kunderne torsdag skal i Super Brugsen. Efter at have undersøgt sagen i løbet af torsdagen, ved informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, nu, hvad der er sket:

»Vi har nu vished for, at skiltet ikke har været anvendt i en butik, og ingen kunder har kunnet se det. En medarbejder har produceret det i forbindelse med, at han lavede det rigtige skilt til varerne. Han har øjensynligt sendt det til en ven, der formentlig så har lagt det ud på Facebook,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

Sagen om skiltet er nu lidt mere klarlagt. Selvom Coops informationsdirektør ikke havde hørt om skiltet, da bt.dk tidligere på dagen talte med ham, var han allerede der overbevist om, at skiltet ikke har været i brug.

»Jeg tror kun, det er et skilt, der eksisterer på Facebook. Jeg har i hvert fald ikke set nogen beviser på, at det skulle findes i en butik,« siger Jens Juul Nielsen.

Han understregede dog, at det vil være fuldstændigt uacceptabelt at lave sådan et skilt.

 

Er det okay? Skiltet blev spottet i en Super Brugsen onsdag.
Er det okay? Skiltet blev spottet i en Super Brugsen onsdag. Foto: Andershemmingsendk
Vis mere