Hundredevis af mennesker har været forbi den franske ambassade og lægge blomster, tænde lys og mindes de dræbte i terrorangrebene i Paris fredag. Også prinsesse Marie og prins Joachim var forbi og lægge blomster. Og det var en tydeligt berørt prinsesse Marie, der talte med pressen.

»Det er meget meget svært at forstå, at det kan ske i Frankrig. Og det er svært at forstå, at det kan ske i mange lande,« lød det fra en grådkvalt prinsesse med de franske aner.

BRAZIL FRANCE TERRORISM

Hun var mødt frem foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København for at lægge blomster for de døde og sårede i fredagens terrorangreb i den franske hovedstad.

»Jeg kunne ikke tro på det, da jeg hørte det,« sagde hun og uddybede:

»At lægge blomster er det mindste, vi kan gøre. Det er helt normalt, synes jeg. Det er ikke et spørgsmål om, hvilket land der er ramt. Vi er allesammen berørte af det samme problem,« lød det fra prinsessen, der var mødt frem med prins Joachim, prins Nikolaj, prins Felix, lille prins Henrik og prinsesse Athena.

Prins Joachim, prinsesse Marie og børn foran den franske ambassade i København efter terrorangrebet fredag d. 13. november 2015 i Paris.
Prins Joachim, prinsesse Marie og børn foran den franske ambassade i København efter terrorangrebet fredag d. 13. november 2015 i Paris. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

'Vi er ramt af terrorens feje ansigt'
Prinsesse Marie forklarede også, at hun forsøger at forklare prins Henrik og prinsesse Athena, hvad der er sket. Og selvom det er svært at forklare små børn om situationen, så er det noget, prinsessen mener, de skal vide.

En dybt alvorlig prins Joachim sagde også ord til pressen.

»Vi står sammen. Det er ikke kun Paris og Frankrig, der er blevet ramt af terrorens fælde og feje ansigt. Det er den frittænkende og frittalende verden, der er blevet ramt,« sagde prins Joachim.

I de koordinerede angreb, som Islamisk Stat har været ude og tage ansvaret for, blev mindst 127 personer blevet dræbt, mens flere hundrede blev såret. Efterforskningen løber fortsat.