Lasse Aadal Jensen, der ifølge sin far er blevet hjerneskadet efter ulykken i Præstø Fjord, får den bedst mulige behandling på Hammel Neurocenter. Og det er der også brug for.
Hjerneskaden er nemlig indtruffet på det værst tænkelige tidspunkt, for en teenager er mere sårbar end voksne, siger ekspert.
- Hvis den erhvervede hjerneskade er tilstrækkelig massiv er der grænser for, hvad man kan gøre for at rette op på skaden, men langt det meste kan forbedres ved behandling, undervisning og øvelse. At man samtidig er ung, giver ikke nødvendigvis bedre odds, da unge endnu ikke er færdigudviklede hverken kognitivt eller personlighedsmæssigt.
- En 40-årig har jo et sæt af basale færdigheder, som børn og unge endnu ikke har, og en voksen har dannet sin personlighed, siger psykolog Bente Edslev, der har speciale i børn og unge med hjerneskader og arbejder med dem i sin egen praksis i Aarhus.
Dertil kommer, at de unge fra Præstø ulykken snart vil skulle til at tage vigtige valg i deres liv i kraft af deres unge alder, og en ændring af den strukturerede hverdag rammer hårdere hos hjerneskadede end hos normale, alt afhængig af hvor svær hjerneskaden er.
- En teenager er i en spirende udvikling, og det kan mangedoble de tiltag, der skal til for at rette op på hjerneskaden. Både fordi de skal generhverve det tabte, men også blive ved med at udvikle sig. Der sker for eksempel noget, når man skal fra folkeskolen og videre i sit liv , og også hver gang man finder et nyt vadested, så kan man blive hylet ud af den. Alle nye situationer kræver forandringsparathed, at man har overblik og er forudseende, hvilket måske kan være nogle af de skader, der er ændret ved ulykken, forklarer psykologen.
Personligheden kan godt blive påvirket, hvis hjerneskaden har ramt den forreste del af hjernen. Så ændrer patienterne adfærd, der viser sig ved en kortere lunte, og at de lettere bliver irriterede på dem selv over ikke at kunne det samme som før. Det kan være et hårdt tab af kapere for forældrene, som skal igennem en naturlig sorgproces.
- Når man pludselig får et barn eller en ung med en erhvervet hjerneskade, står man i en krisesituation med alt, hvad det fører med sig af sorg og vrede over tabet.
- Hele det liv, man havde forestillet sig, bliver måske ikke til noget, og der skal bearbejdning og erkendelse til. Ofte skal familien og andre i nærmiljøet lære at tackle og tilrettelægge hverdagen, undervisning og behandling og hjælpen således, at den skadede persons udvikling støttes på trods af svækkede funktioner, forklarer Bente Edslev.
Omkring 60.000 danskere lever i dag med følgerne af en pludselig opstået hjerneskade.
KØB B.T. SØNDAG OG LÆS MERE OM LISBETHS DATTER MALENE, DER SKAL HAVE HJÆLP TIL ALT
- LÆS OGSÅ OM KASPER, DER ER HJERNESKADET EFTER ULYKKEN
