Hvis ikke præsterne i folkekirken formår at tale til folk i et sprog, de kan forstå, og om emner, de kan genkende fra deres hverdag, risikerer de at skræmme kirkegængerne væk. Sådan lyder advarslen fra to præster.
Tomme kirkebænke skyldes ikke alene, at samfundet er blevet mere sekulært. Når de danske fokekirker hvert år må aflyse gudtjenester, fordi sognebørnene holder sig væk, så kan det også skyldes præsterne. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Nogle præster formår ganske enkelt ikke at prædike, så folk kan forstå budskabet, mens andre ikke brænder nok for at forkynde Guds ord.
Det mener Marianne Gaarden, tidligere sognepræst og nu ansat på Pastoralseminariet, hvor hun skriver ph.d.-afhandling om kommunikationsprocesser i prædikenen.
- Selvfølgelig betyder præsten noget for kirkegangen. Kigger man på landsplan, er der mange kirkegængere, hvor der er dygtige prædikanter. Det rygtes simpelthen. Det handler om, at præsten brænder for sit budskab, og om at prædike, så budskabet har relevans for kirkegængernes liv. Folk står af på teologiske klicheer. Men når menigheden kan mærke, at præsten selv har noget personligt på spil, så har de også noget på spil, siger hun.Hun advarer præsterne mod at udvise arrogance over for menighedens mulige teologiske uvidenhed.
- Præster skal passe på ikke at møde menneskers tro med arrogance. Hvis præster siger, at det er svært at prædike, fordi menigheden ikke kender evangeliet, og ’de ved jo heller ingenting’, så må præsten prædike anderledes. Man skal ikke have en IQ på 140 for at kunne gå i kirke, siger Marianne Gaarden.
Sørine Gotfredsen er præst i Jesuskirken i København, og hun mener, at det er afgørende, at præster kan trække tråde til moderne menneskers liv og hverdag, når de prædiker. Ellers mister folk interessen for gudstjenesten, forklarer hun.
- Der er mange præster, der mangler evnen til den helt banale analyse af, hvilken del af dagens tekst, der rammer ind i folks virkelighed i dag. Det er banalt, men det er vigtigt at kunne. Og så er det vigtigt, at en præst udstråler, at han tror på det, han siger, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Landets 10 stifter registrerede sidste år 201 aflyste gudstjenester, såkaldte messefald. Det reelle tal er ifølge provster og forskere betydeligt højere.
